Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

50 år og vild med trav

Vild med dans er oppe i tiden. Vild med trav har været en stor del af Frantz Praëms liv de sidste 40 år. I 2005 gjorde han alvor af en drengedrøm og blev professionel travtræner. 18. oktober fylder han 50 år.


Frantz Praëm begyndte sine unge travår som stalddreng hos daværende træner Ole Petter, som var kommet til Fyn fra Amager Travbane. Og der gik ikke lang tid, før drømmen om selv en dag at blive træner havde bundfældet sig. Pudsig nok er rollen i dag byttet om, da Ole Petter kommer i stalden hos Frantz Praëm som frivillig.
Inden sit karriereskifte var Frantz Praëm en særdeles aktiv amatør med mange sejre bag sig og med eget opdræt. Med til historien om den første tid i Frantz Praëms professionelle tilværelse fulgte et halvtidsjob og et vist økonomisk sikkerhedsnet som ansat på Danish Crowns nu nedlagte slagteriafdeling i Odense. Et liv som travtræner er i dag mere en livsstil, og det har familien hele tiden være indforstået med.


Selv om Frantz Praëm primært lader andre køre sine heste i væddeløbene, så driver han en velfungerede travstald dels på Royal Canin Arena, dels fra hjemmet i Blommenslyst. Er man hesteejer eller bare almindelig nysgerrig, er man altid velkommen i stalden til en kop kaffe og en travsnak.
Et liv med travheste betyder også, at man ikke bare sådan lige forlader sit hjem og sine heste. Men i sommer gjorde hustruen Stine og Frantz alvor af ønsket om ferie og tog turen til USA - i øvrigt Frantz' første flyvetur. En stor del af rejsen involverede naturligvis et besøg på stutterier og en lang række travbaner krydret med verdens største travløb.


Tilføjet d. 18-10-2011 kl. 08:00 af i kategorien Travsport.
Forsidebillede: Ingen titel af Jean

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider