Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Local Conch blev dansk mester

De bedste danskopdrættede heste var søndag samlet på Charlottenlund Travbane for at finde en ny danmarksmester. Den forsvarende DM-vinder fra i fjor, Magic Sisa, var optaget af en opgave i det sydlige Frankrig.


Nu er det tvivlsomt, om Magic Sisa kunne have forsvaret sin titel, mod store og stærke Local Conch, der vandt Mesterskab for Danmark. Den Flemming Jensen-trænede vallak var meget frisk på dagen og overtog undervejs fronten og vandt for gæstekusk Stefan Söderkvist i ny løbsrekord 1.12,3a/2000 meter før staldkammeraten Mathilde Trøjborg.
»Han gik rigtig godt. Han var meget hidsig og pullede voldsomt allerede kort efter start og stort set resten af vejen. Jeg vidste ikke, om Flemming Jensen ville slippe front med Mathilde Trøjborg, men jeg havde ikke noget valg end at køre frem. Jeg troede ærlig talt, at det skulle blive svært at holde hjem. Men det gjorde han, og det var rigtig godt gjort«, sagde Stefan Söderkvist efter sejren.


Revanche om 14 dage
Local Conch er ejet i Sverige, og hestens ejere var til stede på Lunden, og de kunne efter løbet byde på en revanche i et nyt storløb, N.J. Koster Memorial om 14 dage, hvis ellers træneren kan sige ok.
»Vi stiller hjertens gerne op til en revanche mod Mathilde Trøjborg i N.J. Koster Memorial«, sagde medejer Leif 'Löket' Olsson, svensk kendis i vindercirklen. Han kunne sammen med de øvrige medejere glæde sig over en førstepræmie på 100.000 kroner.


Tilføjet d. 17-10-2011 kl. 21:33 af i kategorien Travsport.
Forsidebillede: Ingen titel af Jean

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider