Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Egnethedstest dressur region 7 og 5

I weekenden blev der afholdt egnethedstest i region 5 og 7. Begge afdelinger blev afholdt på Vilhelmsborg, da Hjallerup Ridecenter få dage forinden havde måttet aflyse pga. sygdom på stedet.


Lørdag sejrede Robinho redet af Carina Reslow Krüth med et samlet resultat på 880 point. Robinho er endnu et resultat af den succesfulde kombination af Blue Hors Romanov og Blue Hors Don Schufro. Han er ejet og opdrættet af Jytte Strangholt og Kurt Nørskov i Arden.


Maik Kohlsmidt fra Helgstrand Dressage delte andenpladsen med sig selv på henholdsvis Skovvangs Barok e. Firenze/Akinos og Møllegårdens Pas Partout e. Don Primero/Bøgelys Camaro. Mange husker måske Møllegårdens Pas Partout fra DV's Elitefølauktion 2007, hvor han blev auktionens dyreste med et hammerslag på 400.000 kr.


Placeret som nummer 4 blev Katholt's Bossco e. Blue Hors Don Schufro/Michellino redet af Maria Anita Andersen fra Blue Hors Aps med samlet 850 point.


Søndag Sejrede Schakiro Pilekær e. Blue Hors Don Schufro/Olympic Ferro redet af Marianne Helgstrand med en samlet score på hele 920 point. Hesten har hidtil med succes været fremvist i championaterne af berider Lotte Straarup, hvor den tidligere på året vandt den indledende runde i distrikt 7. Den især særdeles velgaloperende vallak blev efterfølgende i forbindelse med mellemrunden i Middelfart opkøbt af Helgstrand Dressage. Den er opdrættet af Anne Mette Kjer Rossen fra Åbenrå.

På andenpladsen med samlet 850 point fulgte sølvmedaljehoppen Torino Melody e. Blue Hors Hotline/Michellino opdrættet af Lene Birkemose og Thomas Sigtenbjerggår og redet af Emma Ahlberg. Trejdepladsen gik til Redondo e. Blue Hors Romanov/Blue Hors Romancier redet af Martin Klavsen med 820 point.


Vindere af kvalifikationsrunder og dermed direkte kvalificerede heste til unghestechampionatet i Herning:

Hot Spot e. Blue Hors Hotline/Negro 920 p.

Schakiro Pilekær e. Blue Hors Don Schufro/Ferro 920 p.

Sirikit e. Blue Hors Hotline/Blue Hors Don Schufro 910 p.

Darling e. Blue Hors Don Schufro/Baroncelli 900 p.

Superman W e. Sunny-Boy/Leandro 900 p.

Robinho e. Blue Hors Romanov/Blue Hors Don Schufro 880 p.

Druebrogaard's Quite Nice e. Quite Easy/Come Back II 860 p.


Region 4 er vært for den sidste kvalifikationsrunde, der afholdes i på lørdag i Sdr. Hygum.


Tilføjet d. 09-10-2011 kl. 22:28 af i kategorien Avl.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider