Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Kørestævne i strålende solskin

Vendsyssel Køreforenings sidste stævne i år blev afviklet på den skønneste solskinsdag - måske den sidste sommerlige dag i år?


Der var tilmeldt 17 ekvipager til klubstævnet, og alle størrelser i heste var repræsenteret - fra de små shetlændere til de store oldenborgere. Kuskene var aldersmæssigt meget bredt repræsenteret - fra den unge og allerede erfarne kusk 14-årige Mikkel Kruse Johansen fra Midtjysk Køreselskab og til de knap så unge erfarne kuske. Dog var der også en deltager uden for konkurrence - nemlig Mikkel Kruses 6-årige lillesøster Signe. Signe kørte 1-spand og havde, som reglerne foreskriver, sin mor ved siden med sikkerhedstømmer i hånden. De må have det i generne, de børn!


Det er en fornøjelse at være vidne til et stævne med en så stor bredde på både den ene og den anden måde.
Der var mødt en del tilskuere op i det gode vejr, og de fik hvad de kom efter - ynde, fart og spænding på samme dag.


Dagen startede med dressur, hvorefter ekvipagerne kørte på toppe-banen og sluttede af med en godt 11 km lang maratonrute, hvor der var indlagt fire krævende forhindringer.


Der deltog syv ekvipager fra Midtjysk Køreselskab og Kurt Pedersen fra Fyns Køreselskab havde taget turen op gennem Jylland som eneste deltager øst for det lille bælt. Det er dejligt, når der er sådan en interesse for stævnerne.


Som ved tidligere stævner løb Mikkel Kruse Johansen med næsten alt, der var at løbe med af placeringer - godt gået! Mon vi med tiden får lillesøster Signe at se på samme måde? Det vil være dejligt! Det er en ren fornøjelse at se så unge kuske være så seriøse!


Selv om det var det sidste stævne Vendsyssel Køreforening afholdt i år, bliver der igen liv og glade dage på Vendsyssel Køreforenings kørecenter på Holtegaard søndag d. 16. oktober kl. 12- 16. Her er der åbent hus, og gæster får mulighed for at køre med hestevogn og hvis lysten er der, også mulighed for selv at holde tømmerne. Vendsyssel Køreforening glæder sig til at sige velkommen til alle gæsterne.


Pressemeddelelse


Tilføjet d. 05-10-2011 kl. 20:51 af i kategorien Kørsel.
Forsidebillede: Ingen titel af Jean

Billede
Billede




Seneste relaterede nyheder
16-07-12 Flot afslutning på DM i kørsel
13-07-12 Dressuren ved DM i kørsel med hest og vogn


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider