Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Uddannelsestema: Billeshave Efterskole

I forbindelse med vores uddannelsestema, skal vi også se på nogle af de forskellige hesteefterskoler, som Heste-Nettets brugere har gået på.
Er du en af dem, der har gået på en efterskole med heste og har lyst til at dele din oplevele, må du meget gerne kontakte redaktionen.


Billeshave Efterskole

Effterskolen holder til på et smukt restaureret gods i et naturskønt område i Middelfart. Der er skov og strand lige om hjørnet.

Skolen kalder sig selv for en moderne og levende skole.


Der er ridelinje på skolen, og det er muligt at ride på skolens heste eller medbringe sin egen.

Som elev på ridelinjen deltager man i det praktiske arbejde omkring hestene, det vil sige man deltager i udmugning og fodring og andet staldarbejde.

I undervisningstiden tilbydes der let dressur/let spring, Horsemanship samt almen læring om hestens røgt og pleje, dyreetik og dyrevelfærd. Derudover bruges tiden på de sjove ting, som feks kan være; turridning, ponygames, hestefodbold, kvadrillieridning, ringridning, luciaoptog til hest eller en køretur i vores prærievogn.


Læs mere om skolen her


En tidligere elev fortæller

Mit navn er Bitten, jeg er 17 år, og jeg gik i 9. klasse på Billeshave Efterskole i skoleåret 2009/2010.
Jeg havde ikke min egen hest med på efterskolen pga at han har støvallergi, og vi var ikke sikre på, at han ville kunne holde til det.


På skolen red jeg en fjordhest, som jeg var rigtig glad for, og vi var tæt knyttet. Der var ikke rigtig noget undervisning på skolen, men vi red rigtig mange ture, hvilket jeg godt kan lide. Jeg havde valgt skolen, fordi der er ridelinje, hvor man skulle hygge sig med hinanden og hestene, og det gjorde man! I løbet af året havde vi nogle foredrag udefra, bl.a. af en dyrlæge og Maj-britt Carter, hvilket har været rigtig positivt.


Grunden til at jeg valgte at tage på efterskole, var at jeg skulle gå i 9. klasse på en anden skole, en den jeg gik på før. Jeg blev enig med mine forældre om, at efterskole ville være godt for mig, da jeg på den måde ville komme lidt væk fra den hverdag, jeg kendte, og lære at blive mere klar på, hvad jeg skulle fremover. Mine forældre har ikke selv gået på efterskole og har ikke noget med efterskoler at gøre, men de har bakket mig op hele tiden.

Mine tanker var meget blandede inden jeg begyndte, og jeg var ikke helt sikker på at det var det rigtige, men det ved jeg nu, at det har været.


I min tid på efterskole har jeg mødt en masse dejlige mennesker, som jeg savner nu efter at jeg er kommet hjem. Jeg startede en personlig udvikling, som i høj grad er fortsat efter at jeg er begyndt i 10. klasse, og det har hjulpet mig med at blive mere klar på mit liv og min fremtid.


Jeg vil helt klart anbefale unge mennesker at tage på efterskole, da det er et år, hvor man har mulighed for at gennemgå en personlig udvikling. Og ja det kræver noget at gå på en efterskole, men det er værd at kæmpe for det og få det gennemført.


Tilføjet d. 30-09-2011 kl. 12:00 af i kategorien Uddannelse.
Forsidebillede: Ingen titel af Jean

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider