Fredag den 30. september til søndag den 2. oktober vil der være aktivitet af højeste art hos Rideklubben i V. Sottrup. Der afholdes det årlige ponylandsstævne med ECCO Cup Jackpotrunde. Det er en turnering, hvor der er tre indledende kvalifikationer, og finalen afholdes i december. Det er en meget prestigefyldt konkurrence, og de unge ponyryttere vil shine deres ponyer op og ride deres bedste i denne weekend.
ECCO Cup'en er støttet og oprettet af ECCO for at fremme den danske ungdomselite indenfor dressursporten, således ekvipagerne får mulighed for at dygtiggøre sig til at konkurrere på internationalt niveau.
Så kig forbi Sundeved Rideklub og se ponydressur der vil noget. Der er gratis adgang.
Program og info kan ses på www.sundeved-rideklub.dk og www.live.rideforbund.dk
Ponylandsstævne med ECCO Cup Jackpotrunde
Tilføjet d. 28-09-2011 kl. 17:45 af Jean Eriksdatter Slaikjær i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af Jean

