Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Pløjning med heste

Lørdag d. 24. september er der på Skovshoved i Hals, chance for at se det gamle håndværk pløjning.


Vendsyssel Køreforenings medlemmer holder stadig den gamle tradition i hævd, og der kommer heldigvis flere og flere - også yngre - medlemmer, som har lyst til at prøve kræfter med den svære kunst at pløje med heste.


Markarbejde med heste er en tradition, der går flere tusinde år tilbage. Okser og heste var før i tiden eneste mulighed for at forbedre jorden og tilså markerne som grundlag for en god avl.
I ulande pløjes stadig med okser - af nød. Herhjemme pløjer vi med heste - af lyst, og danske pløjere er i dag blandt de bedste ved internationale konkurrencer.


Der vil også være mulighed for at se en ny disciplin indenfor hestesporten: brugstræk. Her trækker hestene en enten 6 meter lang eller 3 meter bred træstamme igennem nogle porte. Der skal nøjagtighed til, hvis en 6 meter lang stamme skal trækkes gennem disse forhindringer uden de vælter. Dette kræver et rigtig godt samarbejde mellem hest og kusk.


Pløjningen starter kl. 10.00 og ved middagstid bliver der en times pause, så både heste og pløjere kan få en velfortjent pause og lidt energi til at klare eftermiddagens strabadser på.


Alle er velkomne til at komme omkring Skovshoved og få et syn der er meget sjældent i dag.
For de der har lyst, vil der også være mulighed for en tur i hestevogn.
Vendsyssel Køreforening glæder sig til at vise hvad heste og pløjere formår, så kom endelig omkring og få en hyggelig snak om fordums arbejde med heste.


Tilføjet d. 14-09-2011 kl. 11:04 af i kategorien Arrangementer.
Forsidebillede: Ingen titel af Jean

Billede
Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider