Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Aalborg har succes med anpartsspil

Det blev til den helt store gevinst på 200.000 kroner 30. maj på NKI Racing Arena Aalborg. Banens egen anpartskupon var ene om at ramme fem rigtige i V5-spillet, og det udløste den store gevinst.


Det kan være lidt svært for nybegyndere at spille på hestevæddeløb, men det har Danmarks nordligste væddeløbsbane fundet en løsning på, så alle kan være med til at opleve spændingen.
»En af vores medarbejdere, René Larsen, laver anpartskuponer i V65-spillet til den store dag på søndag, hvor vi har Aalborg Store Pris som hovedløb. Det var også René, som lavede kuponen 30. maj, hvor 24 spillere hver gik hjem med 8.333 kroner,« fortæller Michael Korfitsen, der er direktør for NKI Racing Arena Aalborg.
Hidtil har der kun været en anpartskupon per løbsdag, men netop fordi søndag er en stor dag med Aalborg Store Pris som revanche for Dansk Trav Derby, bliver der lavet flere kuponer, og man kan købe dem på to forskellige måder, enten på selve banen eller via facebook, hvor siden hedder 'Derby-revanche V65-anpartsspil'. Her koster det 100 kroner for en anpart. Kuponerne på banen koster 200 kroner.
»Vi har udbudt anpartskuponer siden februar. I begyndelsen måtte vi gå rundt blandt publikum på banen for at sælge dem, men nu bliver de nærmest revet væk fra banens kontor og infoboden,« beretter Michael Korfitsen.


Tilføjet d. 08-09-2011 kl. 12:00 af i kategorien Travsport.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider