Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Peak Performance klar til revanche

Peak Performance stiller gerne op til derbyrevanche modsat sin navnebror og vinder af det åbne derby, Peak. Hoppederbyvinderen bliver i søndagens revancheopgør i Aalborg igen storfavorit.


Halvdelen af de 12 hopper, som for snart et par uger siden på Charlottenlund Travbane gjorde op om en førstepræmie på 375.000 kroner i Dansk Hoppe Derby, mødes igen på søndag på NKI Racing Arena Aalborg. Her gælder det Aalborg Hoppechampionat, som dermed let kan omdøbes til hoppernes derbyrevanche.
Den nyslåede hoppederbyvinder Peak Performance og træner Steen Juul er trækplastret i det opgør. Trænerens datter, Camilla Juul, har i snart to år dagligt haft fingre i Peak Performance.
»Selvfølgelig har man da lyst til at forkæle og gøre det ekstra godt for en hest, som har vundet hoppederby, men det forsøger jeg også at gøre ved alle de heste, som jeg har ansvaret for. Vi har jo vores heste i træning på lige vilkår, og ud fra den grundholdning forsøger jeg at gøre det bedste for hver enkel hest«, siger hun.
»Så jeg tror egentlig ikke, at jeg bevist har gjort noget anderledes eller ekstra for Peak Performance. Hun har vel bare fået den opmærksomhed, som jeg følte var nødvendig for at skabe det bedste resultat, og derfor er resultatet blevet som det, vi står med i dag«, siger Camilla Juul.
Og her kan hun godt være stolt, for hoppen vandt først Provinsens største 4-års hoppeløb, Jydsk 4-årings Hoppe Grand Prix, og siden det helt store, Dansk Hoppe Derby. Sejren der har givet ejerne, Nordisk Vabene AB, lidt over den halve million kroner i præmiepenge.


Fit for fight
I dagene efter derbytriumfen stod den for Peak Performances vedkommende på ture i folden, ren afslapning. Men der er for længst vendt blad i kalenderen, og på søndag tilbyder derbyvinderen altså revanche i Aalborg Hoppechampionat.
»Hun træner faktisk ikke så vanvittig hårdt mellem starterne, men får en hel del motionstræning og går så også enkelte træningsarbejde, hvor farten er pæn. Det sidste gik hun i tirsdags på træningsanlægget Skovbo ved Bjæverskov, og alt var, som det skulle være. Hun er dog ikke typen, som træner prangende, men når hun skal ud til løb, så ved hun godt, hvad hun skal«, fortæller Camilla Juul.
På søndag gælder det en lang rejse til i Aalborg. Men eftersom hoppen flere gange har klaret en problemfri tur fra stalden hjemme i Osted lidt uden for Roskilde og til Aarhus, så mener Camilla Juul ikke, at den lidt længere tur til Aalborg får betydning.
Fem sejre i træk er, hvad Peak Performance kommer til Nordjylland med, men vær vis på, at en hest som Prada Cloc og den fynske træner Ole Bender vil være der som en mis i forsøget på revanche. Prada Cloc tørster i den grad efter revanche, da hun har været nummer to til Peak Performance de sidste tre starter. Der venter vinderen af Aalborg Hoppechampionat 50.000 kroner.


Tilføjet d. 08-09-2011 kl. 09:44 af i kategorien Travsport.
Forsidebillede: Ingen titel af Jean

Billede
Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider