Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Lund og Lanthanid sejrede

Tina Lund var flyvende på EM-hingsten Lanthanid til weekendens landstævne arrangeret af Sportsrideklubben Thisted. Fredag og lørdag var der kvalifikation til søndagens Grand Prix-klasse, der ligesom i fjor forgyldte vinderen med 25.000 kroner. Der var 36 ekvipager til start i søndagens spændende finale, og der var ti fejlfrie, der måtte i omspringning for at finde en vinder. Heriblandt var fjorårets vinder Hans Ley samt toprytterne Kim Kristensen, Lars N. Pedersen Camilla Enemark og Tina Lund med begge sine kvalificerede heste Lanthanid og Andante. Hans Ley lagde ud med en fejlfri omspringning i en kanon tid. Både Tina Lund og Kim Kristensen slog denne tid, og da Tina var knap et halvt sekund hurtigere end netop Kim Kristensen kunne hun sidst på eftermiddagen lade sig hylde som klassens vinder. Hun fik tilmed placeret Andante på en fornem tredje plads.
- Alle rytterne red stærkt, og tog nogle store chancer for at gå efter den fornemme første pris. Jeg chancede også, og det var bare skønt, at satsningen resulterede i en sejr til Lanthanid og jeg, sagde en lykkelig Tina Lund efter sejren. Hun vandt desuden puljespringningen lørdag på hesten Redwood, og søster Charlotte Lund vandt trods kraftige rygsmerter efter styrt på træningsbanen i den forløbne uge Speed Derby-klassen på hesten Brogårdens Dunja von Schönau. Søstrene Lund holder stævnefri den kommende weekend for at spare deres heste til julens store internationale opgaver.
- Lanthanid og Andante har holdt en god og konstant form hele året, og de har begge slået til både til stævner her hjemme og i udlandet. Jeg tror de begge går en stor 2004-sæson i møde, forklarer Tina Lund, der håber på at stille til start til julestævnet i Olympia i London i dagene før jul. Det var ved dette stævne, at Søren Knudsen i fjor vandt højdespringnings-klassen på hesten Skovgårdens Wallentin ved at ”kravle” over højden 2.20 meter.


 

Tilføjet d. 07-12-2003 kl. 18:37 af i kategorien Nyheder generelt.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider