Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Lørdagens Store Hestedag vel afsluttet

Vi har i dag haft rigtig mange besøgende på standen. Der er måske endda tale om en ny rekord.


Der er i løbet af lørdagen uddelt næsten 3000 plakater, så vi har haft svært ved at følge med. Vi kunne simpelthen ikke rulle så hurtigt, som de forsvandt, selvom der konstant var minimum to, der rullede!


Billede

JP-Photo.dk


Uddeling af kage sponseret ar Horze Roskilde kan også betegnes som en succes. To store kager er røget lige i dessertmaven hos mange af de besøgende på standen.


Billede

JP-Photo.dk


Konkurrencerne har der også været stor interesse omkring. I Juniorkonkurrencen deltog 262 personer, og i den store konkurrence om traileren fra Ifor Willams, der bliver udtrukket i morgen, har vi været nødsaget til at tømme bøtten, så der blev plads til flere svar.


Billede

JP-Photo.dk


Billede

En hest har allerede afprøvet traileren. Den blev lokket ind med et æble. Mon ikke også sønnen får lov at få en tur om lidt?

JP-Photo.dk


Dagens vindere

Karina Pedersen vandt et kursus ved korrektridning.dk. "Rytterens opstilling". Karina har en Oldenborg på 12 år, som hun har haft et halvt års tid, og hun glæder sig rigtig meget til kurset.


Billede

JP-Photo.dk


Nikitta Andreasen vandt også et kursus sponseret af korrektridning.dk. Hun skal af sted på kurset "Fra føl til unghest". Nikitta er 16 år og har sin blandingspony Silver King på 8 år med på Store Hestedag, hvor de deltager i bedømmelser og dressur. De har været makkerpar i fire år.


Billede

JP-Photo.dk


Celina på 14 år er også en af de heldige vindere af et kursus fra korrektridning.dk. Hun har vundet kurset "Rideteori 1". Celina har Islænderen Snilld på 5 år, som hun træner dressur med - og især nu, hvor de snart skal til stævne.


Billede

JP-Photo.dk


Toffi har en part, der hedder Alexandra. Alexandra er 11 år, og hun har i dag vundet en groomintaske fra Tika Rideudstyr, som hun sagtens mener, hun kan bruge til alle Toffis ting. Alexandra og Toffi træner mest dressur.


Billede

JP-Photo.dk


Samsø Rideudstyr har sponseret plejeprodukter, og det passede perfekt, at det blev Amalie på 11 år, der vandt dem. Hun har nemlig en Fuldblodsaraber på 7 år, som hun sagtens kan bruge dem til. Hendes hest hedder Emfari El Antines, og de træner både dressur og spring - som godt nogle gange kan gå lidt stærkt.


Billede

JP-Photo.dk


Tilføjet d. 03-09-2011 kl. 21:56 og sidst rettet den 03-09-2011 kl. 22:06 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Jean

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider