Åbent brev til DRF fra Springrytterne

Fra Dansk Springrytter Forening, v/Christian Rossing Lønberg har vi modtaget nedenstående åbne brev til Dansk Ride Forbund.

Fredensborg den 30. november 2003

Stævnestruktur

Indførslen af et gebyr på kr. 10 pr. start fra stævneåret 2004 demonstrerer med al tydelighed den ringe kommunikation mellem Dansk Ride Forbund´s kompetente organer og rytterne.

Faktum er, at det siden indførslen af den nye stævnestruktur i 2002, er blevet væsentligt dyrere at deltage i ridestævner på alle planer til skade for den langsigtede udvikling i ridesporten. Specielt landsstævnearrangørerne har udnyttet mulighederne i den nye stævnestruktur til at forhøje startgebyrerne og nedsætte doteringerne. Udefra set er der tale om små ændringer, men for de ryttere der har mange starter (hvilket de fleste af landsstævnerytterne har), er der tale om ganske betydelig beløb. For hver rytter, der deltager i f.eks. 15 stævner om året med 3 heste, har den nye stævnestruktur betydet meromkostninger på ca. kr. 20.000 om året. En fordyrelse der betyder at mange ryttere faktisk ikke har råd til at deltage i de landsstævner, der som bekendt er dyre nok i forvejen at deltage i.

Årsagen er åbenlys. Stævnestrukturen bygger på et princip om at fri konkurrence stævnearrangørerne imellem bør afstedkomme bedre stævner. Heroverfor står, at DRF styrer hvilke datoer der holdes stævner og herigennem sikrer landsstævnearrangørerne at der ikke tillades et konkurrerende stævne samme weekend, hvorved landsstævnearrangørerne reelt opnår en monopollignende stilling.

Det er problematisk, at stævneudøverne hele tiden belastes med nye udgifter. I 2002 den nye stævnestruktur, i 2003 den nyopfundne ”internationale rytterlicens” og nu i 2004 gebyret på kr. 10. pr. start. Over samme periode må de samme ryttere opleve at alle former for tilskud og støtte fra DRF er bortfaldet. Ikke engang deltagelse til CSIO-stævner og internationale mesterskaber støttes nu af DRF. Heller ikke når F.E.I. forlanger at danske rytterne skal have samme farve ridejakker i nationsspringninger kan DRF hjælpe, hverken økonomisk eller administrativt.

Det er blevet en god forretning at afholde lands og distriktsstævner i springning. Nogle klubber anfører heroverfor at der er underskud på stævnerne i dressur. Det er diskussionen om håndbold og fodbold. Hver gren af vor sport må og skal kunne bære sig selv. Der skal ikke ske skjult støtte til dressurridning via overskuddet fra springstævnerne.

Hvis dansk springsport skal have en fremtid, må vi, set som et modspil til arrangørernes monopolstilling, tilnærme os de gamle regler vedr. minimumsdoteringer til A-, B- og C-stævner som var gældende før indførelsen af ”Den nye stævnestruktur”. Det har stævnerne kunne bære inden indførslen af den nye stævnestruktur – og det kan de stadigvæk. Herfra kan markedskræfterne så regulere stævnerne. Det bør ligeledes tillades at andre end rideklubberne at afholde stævner, således at professionelle arrangører (som f.eks. Jean-Claude Vangeenberghe) kan afholde stævner med det formål at øge konkurrencen og derigennem skabe bedre stævner jf. det oprindelige formål med den nye stævnestruktur.

En grundlæggende forudsætning for god sport er et velfungerende nationalt rideforbund. Vi har forståelse for at vi alle i disse for DRF svære tider må yde noget ekstra. Afgiften på 10 pr. start vil være en stor økonomisk belastning for især springsporten. Pengene der komme ind fra afgiften skal derfor øremærkes til den gren af sporten midlerne kommer fra, således at der i 2004 igen bliver penge til springrytterne. Springsporten kan og skal ikke træde i stedet for de tidligere Team Danmark tilskud til dressursporten – det er ganske enkelt ikke rimeligt.

Uanset afgifter, udenlandske rytterlicenser, stævnestruktur m.m. er det nødvendigt at få skåret ind til benet i DRF. Det må frem i lyset hvad DRF bruger sine penge til, herunder specielt de hemmeligholdte sponsoraftaler med individuelle ryttere. Og så må hver gren af sporten kunne bære sig selv økonomisk. Der må, som i enhver anden virksomhed lægges budgetter og prioriteres - og det betyder nogen gange at urentable afdelinger må omstruktureres.

Med venlig hilsen
Springrytterforeningen