Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Pingus Vang har potentiale til derbysejr

Talent blandet med en pæn portion rutine og den rigtige mængde træning, held og dygtige folk omkring sig er vigtige ingredienser for en moderne travhest. I årets danske travderby, som søndag afvikles på Charlottenlund Travbane, kan den lysebrune hingst Pingus Vang ikke just prale af at være en rutineret herre.


Faktisk er fireåringen i træning hos den i Nordjylland-baserede Bo Westergaard suverænt den mindst rutinerede af de 12 heste, som gør op om førstepræmien på 665.000 kroner. Men det faktum er ikke noget, som synes at bekymre i stalden hos træner Bo Westergaard. Kompagnon Peter Jensen siger.
»Jeg synes, at Pingus Vang i sine sidste starter har vist, at han kan opføre sig pænt og gøre det i løb, som vi forlanger af ham. På nær en enkelt start har han aldrig galoperet, og det sidste er jo en væsentlig forudsætning for at blive en rigtig god travheste. Jeg tror faktisk ikke, når alt kommer til alt, at hans få starter hidtil i karrieren får den store betydning i derbyet«, indleder Peter Jensen.


Hurtigste kvalifikationsvinder
Når årets deltagere i derbyet skal ud på de klassiske 3.000 meter, så vil det på dagen ifølge Peter Jensen være andre ting, som kan afgøre, hvor sejren havner. Ingen af de 12 deltagere er nemlig kommet sovende til deres derbystatus.
»Et travderby er jo løbet, som alle gerne vil vinde. Men vi føler alle i stalden, at vi har en fornuftigt hest, som på trods af sine kun ni starter på bagen styrkemæssigt rækker til at være med i kampen om derbysejren«, siger han.


Og det med styrke har Peter Jensen helt ret i, da hesten faktisk endte med at blive den hurtigste vinder af de såkaldte derbyprøver - eller kvalifikationsløb til derbyet.
»For os gælder det her og nu ikke om at tænke ret meget længere ud i fremtiden end til søndagens derby. Her skal han selvfølgelig præstere og være på toppen for at kunne vinde. Og skulle han være både heldig og dygtig nok til at vinde derbyet og dermed tjene rigtig mange penge, så stopper hans udvikling naturligvis ikke. Vi tror faktisk, at det kun vil gøre gavne ham og gøre ham endnu bedre«, siger Peter Jensen.


Staldmand Marc Bæk Nielsen har ifølge Peter Jensen en stor andel i, at Pingus Vang på søndag kan være med til at give ejeren, Carl Ejler Rasmussen på Stutteri Vang Hovedgård nord for Nørresundby, en derbysejr.
»Marc har lagt mange timer i at holde Pingus Vang fin og frisk og i godt humør. At en hest trives humørmæssigt, er meget vigtigt«, understreger Peter Jensen.


Norsk og dansk reklame
Team Westergaard har tætte forbindelser til norsk travsport, da Bo Westergaard for nogle år siden flyttede sin trænerlicens fra Danmark og Aalborg Væddeløbsbane til Norge og Sørlandets Travpark i Kristiansand. En dansk derbysejr på søndag vil givet også blive bemærket på de kanter.
»På kort sigt kommer der nok en del positiv respons, hvis Pingus Vang skulle vinde derbyet, men vi ved godt, at man i denne branche ikke bare får gode heste foræret, men er nødt til at arbejde stenhårdt hver dag. Selv om vi har den primære forretning i Norge, så vil det stadig være kæmpestort for os, hvis Bo og Pingus Vang skulle vinde Dansk Trav Derby «, slutter han.


Faktisk har Team Westergaard også kvalificeret norskejede Premance Simoni til start i weekendens andet derby, Dansk Hoppe Derby.


Tilføjet d. 27-08-2011 kl. 14:00 af i kategorien Travsport.
Forsidebillede: Ingen titel af Jean

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider