Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Charlotte Lund vinder åbne jyske mesterskaber


Springrytter Charlotte Lund, 24 satte sine landsholdskollegaer samt verdensklasseryttere som Sören Von Rönne fra Tyskland, Kanadiske Mario Delauriers (nr. fire ved OL) og den svenske landsholdsrytter Rolf Göran Bengtsson til vægs, da sportsrideklubben Aalborg sent søndag eftermiddag afviklede de tradionsrige Åbne Jyske Mesterskaber.

Blandt de 48 deltagende i kampen om mesterskabet og en stor bid af den samlede præmiesum på 160.000 kroner gik otte ekvipager videre til finalens omspringning. Blandt dem var Charlottes søster Tina Lund og landsholdskollegaerne Kim Kristensen og den danske højdespringsmester Michael Aabo. Ingen kunne imidlertid hamle op med Charlotte Lund, der var fejlfri og vandt mesterskabet et halvt sekund foran lillesøster Tina Lund på EM-hingsten Lanthanid.

- Stævnet samlede de bedste danske ryttere samt en række internationale topryttere, så jeg er rigtig stolt over resultatet. Det ser ud som om Carola er på vej mod de internationale tinder, som vi havde håbet på. Hun har en enorm kapacitet, og er ved at udvikle sig til en klog og moden topspringhest, var den lykkelige jyske mesters kommentar efter præmieoverrækkelsen.

Flere resultater fra stævnet kan ses på: www.sao-den.dk

Kort om Charlotte Lund
Bor: Lille Havelsesvej 6, Strø, 3320 Skævinge
Født: 18. september 1979
Beskæftigelse: Professionel rytter
Uddannelse: Sproglig student
Træner: Flemming Lund (tidl. fodboldlandsholdsspiller)
Mål: OL 2008
Bedste p.t.: Carola og Brogaardens Laiko B.
Springrytter på A-landsholdet
Familie: Far Flemming Lund, mor Maybritt, søster Tina Lund
Bil: Jeep (har også stort kørekort)
Personlige webside: www.ct-lund.dk

Konkurrence-cv
2003
Jyskmester Carola
DM-sølv Carola
Nummer 1: Master-springning landsstævnet Holte, Monique
Nummer 1: Master-springning Ballerup Rideklub, Monique
2002
Nummer 2: World Cup-stævne, DK, Charlottenhof's Charisma
2001
Nummer 3: DM
1998
Nummer 3: EM for ungryttere
1997
Nummer 1: Nordisk Mesterskab, Lavitta.


 

Tilføjet d. 23-11-2003 kl. 21:50 af i kategorien Ridesport.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider