Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

To små mirakler kom til verden på Sjælland

For godt to måneder siden kom to små mirakler til verden på Sjælland, da en belgier- hoppe fødte et sæt tvillingeføl, som over alt forventning fik en lovende start på livet.


Hoppemaven gemte på mere end forventet

Det kom som en stor overraskelse for ejerne af hoppen Freja, at hoppemaven gemte på mere end et føl. "Vi var på Roskilde Dyrskue, da min svigerfar ringer og fortæller at hoppen er ved at fole. Da han ankom lidt senere var han meget stille" fortæller hoppens ejer Gitte Olsen, og fortsætter "Han sagde, at da han ventede på efterbyrden fik han sig en overraskelse, hoppen fødte nemlig et føl mere". Hoppen havde folet et hingste og et hoppeføl. Hingsteføllet var dog fra starten af betydeligt mindre end hoppeføllet, men allerede var i de første dage var han livlig og aktiv. De to føl blev opkaldt Jasmin og Alfred.


Billede

Alfred og Jasmin

Foto: Gitte Olsen

Gitte Olsen og hendes kæreste har yderligere otte belgiere, og interessen for dem er en arv fra Gittes kærestes familie. Faktisk blev flere af deres heste brugt i marken indtil for syv år siden, af Gitte Olsens kærestes oldefar.

Husker ikke føl der har overlevet mere end 14 dage

Gittes erfaring fra alle de koldblodsavlere hun kender, og har talt med gennem avlsforbundet er at tvillingeføl hos koldblodsheste sjældent overlever mere end 14 dage, faktisk er der ingen, som Gitte har talt med, der kan huske et sæt koldblods-tvillinger der har overlevet længere end 14 dage, men tiden gik og de to føl levede. Det gik så godt at føllene kom på døgnfold sammen med deres mor.

Desværre skete der det at Gitte blev ringet op i lørdags at hoppeføllet var sygt. "Vi kørte derud og tog dem ind fra græs, og dyrlægen blev tilkaldt. Men søndag døde hoppeføllet desværre", Gitte fortæller at føllet blev obduceret. " På grund af obduktionen var det muligt at klarlægge dødsårsagen, som viste sig at være tarmslyng, men dyrlægen kunne ikke sige hvordan føllet havde fået det".


Billede

Jasmin

Foto: Gitte Olsen


Det er besluttet at hoppen ikke skal sættes ifol igen i år pga. tvillingefødslen, men planen er at hoppen, der var førstegangsfødende, skal sættes ifol igen senere. Selvom det ikke blev til et langt liv for begge de to små mirakler ser fremtiden dog lys ud for det lille hingsteføl Alfred. Han er allerede solgt til en ny familie der skal bruge ham som hyggehest.


Billede

Alfred med fuld fart på

Foto: Gitte Olsen


Tilføjet d. 10-08-2011 kl. 17:04 af i kategorien Avl.
Forsidebillede: Ingen titel af Vanesssa

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider