Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Birger Jørgensen vandt VM-afdeling

I går morges dansk tid vandt travtræner Birger Jørgensen 8. afdeling af verdensmesterskabet for travkuske. Han kan nu se frem til hviledagen ved VM med fornyet selvtillid. Samlet ligger han på sjettepladsen efter en middelmådig indledning på konkurrencen.


De første syv af i alt 20 afdelinger ved VM for travkuske forekom at være en lang ørkenvandring for den forsvarende mester Birger Jørgensen.
Han kunne ikke klandres for noget i den anledning. De heste, han havde kørt, var ganske enkelt bare for ringe, og det blev til lutter sekundære placeringer.
Men på den skønne Tioga Downs-bane i staten New York kom vendepunktet i den 8. VM-afdeling, da Birger Jørgensen natten til tirsdag dansk tid sejrede suverænt med hesten True Desire i et løb for pashængerheste ved tidligt at gå til front i løbet.
»Træneren havde sagt til mig, at hesten var bedre end resultaterne, og at jeg skulle prøve at køre fremad, så jeg satsede,« fortalte Birger Jørgensen efter sejren.
Birger Jørgensens øvrige tre starter resulterede i en sjette-, en niende- og en ottendeplads og dermed nogle få point til regnskabet. Derimod skæppede sejren godt, og fra en 10. og sidsteplads efter de første fire afdelinger på Harrahs Chesterbanen i Pennsylvania avancerede Birger Jørgensen til sjettepladsen i den samlede stilling efter de første otte VM-afdelinger.
Tirsdag var fridag for VM-kuskene, men onsdag går det løs igen med fire løb på Monticello-banen, ligeledes i staten New York. Torsdag går det løs på Meadowlands, New Jersey, og VM slutter fredag på Yonkers Raceway, New York.


VM-stillingen efter otte afdelinger:
1. Dexter Dunn, New Zealand - 68 point
2. Jody Jamieson, Canada - 64 point
3. Cory Callahan, USA - 60 point
4. Juan Antonio Riera, Spanien - 59 point
5. Franck Nivard, Frankrig - 55 point
6. Birger Jørgensen, Danmark - 48 point
7. Enrico Bellei, Italien - 47 point
8. Chris Lewis, Australien - 47 point
9. Björn Goop, Sverige - 46 point
10. Michael Nimczyk - 34 point


Tilføjet d. 03-08-2011 kl. 10:09 af i kategorien Travsport.
Forsidebillede: Ingen titel af Jean

Billede




Seneste relaterede nyheder
12-11-12 Rudbeck - igen!
18-07-10 Dramatisk DM for hopper


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider