Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Skive-rytter vinder DM

Den helt store favorit Having Said That gav opvisning, da den fredag aften med Christina Sørensen fra Skive totalt pulveriserede sine modstandere i DM i monté i Aalborg.


Dansk Travsport kan i Having Said That have en hest, som kan være med i den internationale top i disciplinen ridetravløb. Den amerikanskfødte hingst var med sin rytter Christina Sørensen totalt overlegen i DM i monté fredag aften på NKI Racing Arena Aalborg.
Efter godt 500 meter sad megafavoritten i front efter en åbning på løbet, der tidsmæssigt kunne matche løb i det store udland. Siden kom næstfavoritten Thunderbolt med Michelle Mønster frem i andet spor, og et øjeblik anede man en drabelig duel mellem de to heste trænet i Skive.
Men så valgte Having Said That og Christina Sørensen at skrue tempoet endnu mere op og trak flere længder fra på sidste langside for til slut helt at sætte sine modstandere skakmat.
»Jeg vidste på forhånd, at jeg af andre ryttere ville få lov af de gå til spids, så vi fortsatte bare fremad. På sidste langside var det nu hesten, der ville fremad og ikke mig. Ind mod sidste sving havde han dog lidt for meget fart på, men tog så en lille puster og blev lidt tilbageholdende ind på opløbet, men da jeg bad ham om fart igen til slut, så trak han bare fra de andre«, sagde Christina Sørensen efter sejren.


Kunne havde sat rekord
På forhånd lignede det spil til et mål i årets udgave af DM med Having Said That på startlinjen, og set i bakspejlet kunne det ikke være anderledes. Og en dansk rekord kunne det også være blevet til med reel modstand til Having Said That, men tiden holder alligevel høj klasse.
»Jeg tror helt bestemt, at vi kunne havde sat ny dansk rekord med lidt selskab de sidste 500 meter. Han havde helt klart kræfter i behold «, fortalte Christina Sørensen efter løbet, der faktisk kun er hestens anden start i den specielle disciplin.
26-årige Christina Sørensen er forlovet med travtræner Christian Lindhardt, der er Having Said Thats træner. Den trænes og stortrives hjemme på gården lidt uden for Skive. Her er det Christina Sørensen, som har alt arbejdet med at passe, pleje og træne Having Said That.
»Det kom faktisk lidt pludseligt, at jeg begyndt at ride montéløb. Jeg har redet dressur i mange år, og som helt lille var det at få lov til bare at passe en hest mit store nummer. Det var først som 15-16-årig, at jeg fik lyst til og øjnene op for travsporten, og så blev jeg bidt af det, og ud røg dressuren. Jeg har faktisk ikke redet dressur siden«, siger Christina, som også har kørt almindelige travløb tidligere.


Hestesportens Medier


Tilføjet d. 18-07-2011 kl. 14:00 af i kategorien Travsport.
Forsidebillede: Ingen titel af Jean

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider