Årets udendørs stævnesæson er nu godt i gang, og såvel unge som gamle heste skal på banen og vise hvad de kan præstere. Især er der i øjeblikket mange unge heste på banerne, både til kåringer og ungheste der starter deres første stævneklasser. Ofte oplever rytterne at hesten ikke opfører sig som den gør derhjemme, og det kan godt vække ærgrelse og frustration. Mange ryttere glemmer nemlig et vigtigt element i træningen - udebanetræning.
Lige så vigtigt som at træne hestens grunddressur, dens lydighed og de enkelte øvelser, er det at træne de samme øvelser i forskellige omgivelser og situationer. Hesten er nemlig et dyr, og endda et byttedyr, og der er derfor mange og meget væsentlige forskelle på vores og hestens måde at tænke på, hvilket rytterne ikke altid er lige opmærksomme på.
Hesten skal lære at sortere
Hesten påvirkes konstant af en masse lyde, lugte, synsindtryk og fysiske påvirkninger. Nogle af dem skal den ignorere og nogle af dem skal den reagere på. Selvom det kan virke elementært og soleklart for os, er det ikke altid logisk for hesten hvad den skal reagere på og hvad den ikke skal. Tag for eksempel tre "fysiske påvirkninger" som presset fra gjorden, presset fra schenkler og presset fra biddet. Presset fra gjorden vil vi gerne have at hesten skal ignorere, men presset fra schenklen, der ligger lige ved siden af, vil vi gerne have at hesten skal reagere på. Presset fra biddet vil vi også gerne have at hesten skal reagere på, men omvendt vil mange gerne kunne have et let træk i tøjlerne (det meget omtalte "sug" på biddet), som hesten skal acceptere og helst søge. Dvs. vi vil gerne have at hesten skal søge et let pres, som den ikke skal reagere på, men øges presset, skal hesten reagere. Hvordan den skal reagere, er jo så en helt anden historie, og kommer an på hvordan rytteren bruger hjælperne. Det er da lige til at blive rundtosset af! Det kan være svært nok for os, som ryttere, at holde styr på hvornår vi ønsker en reaktion og hvad vi ønsker - tænk så på at være en hest, der INGEN forudindtaget idé har om hvad den skal reagere på og hvordan. Et eller andet sted er det jo fantastisk at vi overhovedet kan få dem til at forstå det, og det kan ikke komme bag på nogen at det kræver en del træning at få hesten til at "sortere" i påvirkningerne og lære hvornår og hvordan den skal reagere.
Når man er en hest, kan det være svært at vide hvornår man skal reagere og hvornår man ikke skal. Forvirringen kan give frustrationer og konfliktadfærd.
Arkivfoto: JP-photo
Træningen er et billede
Hesten er som sagt uden forventninger og viden om hvad der er signaler til den og hvad der ikke er. For os er det enormt logisk at når vi lægger schenklen til hesten, er det DET den skal reagere på. Men fordi hesten modtager meget mere information end det, skal den lære at sortere alt det andet fra, og kun fokusere på schenklen. For eksempel kan hesten i starten ikke vide om det er schenklen der har betydning, eller om det måske er schenklen i kombination med at hesten kommer ud på langsiden. Derfor bliver man nødt til at præsentere hesten for påvirkning af schenklen i mange situationer, så den efterhånden får sorteret alle de andre indtryk fra. Det kan være lidt svært at forstå og acceptere for os, men for at prøve at gøre det lidt klarere, kommer her et eksempel fra en etolog, hørt til et kursus om hundetræning:
Hunde (og heste) ser hele træningssituationen som ét billede. Hvis du tager en utrænet hund, og træner den i køkkenet, mellem spisebordet og køkkenbordet, hver dag i kommandoen "sit", vil hunden nok meget hurtigt blive meget sikker i netop den kommando. Ejeren er glad, og tænker at hunden forstår kommandoen "sit". Hvis ejeren så tager hunden ind i stuen eller ud i haven og siger kommandoen "sit", er det slet ikke sikkert hunden reagerer. Hunden har nemlig lært at når den står i køkkenet, mellem spisebordet og køkkenbordet, og ejeren siger "sit", så skal den sætte sig. Men den har ikke lært at når den står ved siden af fjernsynet i stuen og ejeren siger "sit", at så skal den også sætte sig. Det kræver mange gentagelser i forskellige situationer før hunden får filtreret alle de andre indtryk fra, og finder ud af at det er "sit" alene der har betydning.
Og det samme gælder vores kære heste. Bl.a derfor er det så vigtigt også at træne på udebane. For ud over at der kan være mange nye påvirkninger der kan få hesten til at reagere, og den skal lære at flag og høj musik ikke er en del af de påvirkninger den skal reagere på, så skal den også lære at frem betyder frem i mange forskellige situationer.
God forberedelse giver bedre stævner
Det kan derfor være en rigtig stor fordel at præsentere især de unge heste for forskellige baner, og forskellige forstyrrelser. Det skærper alt sammen fokus på rytterens signaler, og træner hesten i at sortere i påvirkningerne. At ændre på hjemmebanen kan ofte være mindst lige så udfordrende som at ride på udebane, da heste er byttedyr og reagerer enormt meget på ændringer i deres vante omgivelser. Flag, store skilte og lignende der kan stilles ved banen, er derfor også rigtig god træning for at få hestene til at fokusere på hjælperne og vænne sig til at sortere andre påvirkninger fra.
God træning giver bedre stævneoplevelser
Arkivfoto: JP-photo
Et godt råd til især unghesterytterne, men også de ryttere der har problemer med præstationerne på udebane, er at forberede hesten så godt som muligt inden kåringer og stævner, ved at lade dem prøve nogle forskellige baner først og lade dem opleve situationer der minder så meget om stævnet som muligt. Spørg om du må møde op ved naboklubben når de har undervisning eller mindre arrangementer. Et lille uformelt klubstævne kan også være en fantastisk mulighed til at træne hesten til flag, musik og tumult. God forberedelse giver de bedste betingelser for en tryg og lydig hest på dagen, og dermed bedre præstationer.