Det går forrygende for de danske ryttere ved Nordisk Mesterskab i Middelfart, hvor de i går virkelig fik markeret sig, og sad på de bedste placeringer i alle klasserne.
Allerede fra morgenstunden var danskerne knivskarpe, og ved den indledende runde for kat. II- og III-ponyerne, løb danskerne med de to første placeringer. Den sejrende rytter, danske Iben Olkjær Olsen med Magic Manipu, gav den hele armen og red et flot ridt til hele 70.439%. Sille Engermann med Lasco, red sig sikkert ind på andenpladsen med 69.211%.
Herefter blev der redet holddressur til den store guldmedalje - i hvert fald for danskernes vedkommende! De sejrede nemlig i alle holdkonkurrencerne, og dominerede dermed fuldstændig dagen.
Hos pony kat. I, blev resultaterne redet hjem af:
Caroline B. Smidt/Campari W, Maya Jørgensen/Modderbeek's Flo, Caroline Aarosin/SL Lucci og Victoria E. Vallentin/Natalina
Andenpladsen i klassen gik til Finland, mens svenskerne endte som nr tre.
Juniorholdet bestod af følgende ryttere:
Nanna Skodborg/Millibar, Anna Zibrandtsen/Capriciella, Kathrine Sumborg/Rohmario og Nanna Bronée Madsen/Skjoldgaard Monte-Vo
Her blev Sverige nr. to, og Finland tog tredjepladsen
Ungrytternes hold brillierede ved at alle ryttere leverede rigtig flotte procenter, og det vindende hold bestod af:
Cathrine Dufour/Atterupgaards Cassidy, Camilla Orloff/Utah, Simone Ahlers Pedersen/Cavaler og Carina Nevermann /Blue Boy
I denne klasse løb Sverige igen med andenpladsen, mens Norge red sig ind som nr. tre.
Tillykke til de danske ryttere.

