I overlegen stil fører Danmark holdkonkurrencen ved NM i para dressur, der bliver afholdt på Middelfart Ridecenter i denne weekend.
"Det er første gang i historien, at vi har kunnet lade et resultat på 68%, være det resultat der bliver trukket fra" dette kunne en glad landstræner David Amager berette til Heste-Nettet i dag. Det er nemlig sådan, at det er de tre bedste resultater der tæller i kampen om at vinde NM for hold, der bliver afgjort lørdag og der er fire ryttere på det danske hold. Det er Henrik Sibbesen, Caroline Cecilie Nielsen, Stinna Tange Kaastrup og Line Thorning Jørgensen der som hold repræsenterer Danmark. David fortæller dog videre, at han selvfølgelig er godt tilfreds, og samtidig at han dog ville blive skuffet hvis ikke danskerne tager holdguldet.
Og det ser da også ud til at landstræneren ikke behøver, at trække de skuffede miner frem i morgen når holdmesterskabet bliver afgjort, for Danmark fører lige nu med 18% ned til andenpladsen.
Udover holdmesterskabet rides også det individuelle NM, og David fortæller om alle de deltagende ryttere " Jeg er virkelig tilfreds med dem alle, de rider bagdelen ud af bukserne, og nogle af de mindre erfarne laver nogle fejl, som de selv er ærgelige over, men de lærer af dem". David er, ligesom rytterne, tilfreds med forholdene på Middelfart Rideklub, dog ærgrer han sig lidt over at det desværre var ret usikkert om arrangementet kunne afholdes, fordi det oprindeligt skulle afholdes i Vallensbæk, og blev rykket, hvilket har betydet at flere nationer som f.eks England og Tyskland ikke deltager, da de havde planlagt stævnekalender da NM, som også har internationale startmuligheder, kom på plads. "Rytterne vil rigtigt gerne starte her i Danmark, de er glade for de stævner vi afholder, derfor håber jeg, at vi kan starte en tradition med dette stævne, og at datoen kommer tidligt ud, så alle har mulighed for at komme", slutter landstræner David Amager af.
Du kan se alle resultater fra stævnet her.

