I denne weekend kan nogle af Danmarks samt Nordens bedste para dressurryttere opleves på Middelfart Ridecenter, når der afholdes Nordiske Mesterskaber i para dressur.
Stævnet starter fredag den 24. juni og slutter søndag den 26. juni, så for dem der skulle have lyst til at kigge forbi er der rig mulighed for at se ridning, samt få et indblik i para dressuren.
Sidste år var Danmark absolut suveræne medaljehøstere ved de Nordiske Mesterskaber, der dengang blev af holdt i Vallensbæk, og det bliver spændende at se om der bliver lige så mange medaljer til de danske ryttere i år!
På startlisterne kan man finde nogle af de danske medalje tagere ved VM i Kentucky bl.a. Stinna Tange Kaastrup og Henrik Sibbesen, ligesom mange af de andre talentfulde danske ryttere er at finde der.
Du kan se startlister og resultater her. Ligesom du på Middelfart Ridecenters hjemmeside kan læse mere om stævnet her.

