Fyens Køre-Selskabs stævne på Kærsgaard
Det er favoritterne der vinder ved Fyens Køre-Selskabs stævne som afvikles på Kærsgaard, ved Brenderup i denne weekend. Danmarks mesteren Ole Buch Jensen, Dansk Køre Selskab fører efter dagens maraton med over 60 strafpoint til nr. 2 den tidligere Danmarksmester Ole H. Nielsen også DKS. I 2-spand hest klassen fører Peter Chr. Jespersen, Danmarksmester og fra Slesvigske Køre Selskab kneben foran Anders Hansen, DKS forskellen er kun 3,2 strafpoint ikke en gang en bold til forhindringskørslen i morgen. Nu er Peter Chr. normalt mand for at kunne klare at køre forhindrings kørslen, men der er spænding i luften. For ikke nok med at 2-spandene konkurrerer indbyrdes kæmper de også om 3 pladser til VM i Frankrig i september. De 2 før nævnte er helt sikker favoritter, hvem der bliver nr. 3 er mere usikker. Nr. 3 ved stævnet på Kæsgaard for nuværende er Hans Henrik Nielsen, men han er ikke med i kapløbet om VM pladsen, det er derimod Poul Erik Petersen, fra Vendsyssel Køreforening, Dan marksmester i 2000 og Frank Rasmussen, DKS og de ligger før forhindringskørslen nr. 4 og 5.
I pony klassen er favoritterne også på første pladserne, Lars Dau fører 2-spand pony suverænt 27 strafpoint er der ned til nr. 2 Niels Schelde Petersen, der desværre ikke opnåede de krav der stilles til at man kan komme til VM. Derfor er Danmarksmesteren Lars Dau, SKS, den eneste der kan komme på tale til at repræsentere Danmark ved VM for ponyer i Østrig. Han er godt nok ikke officielt udtager endnu, det sker på søndag efter afslutningen her på Kærsgaard. Men hvis man ser lidt på resultater fra andre stævner ude i verden er han klart favorit til en verdensmesterskabstitel.
I 1-spand pony fører Peter Koux, med Arnild Arp-Hansen på en 2. plads disse 2 har også klaret kvalifikations kravene for at komme til VM. Her skal lidt mere held til for at få hængt en guld medalje om halsen, men med lidt held til Peter og en dårlig dag for hans konkurrenter, er den ikke helt uden for rækkevidde.
Henrik Høper, SKS, fører 1-spands klassen foran Ane Wieder DKS her er der ikke engang 1 point imellem, så det kan også blive spændene nok. Ned til nr. 3 Charlotte Dani Larsen, DKS er der lige en enkelt bold.
Klassen for de helt små 2-spand ponyer føres af Jakob Andersen, DKS, med Danmarksmesteren Pia K. Jensen VKS, med hendes små shetlands ponyer på en 2. plads.
Dressuren blev afviklet i dårlig vejr med kraftige regnbyger der gjorde banen svær, og som også satte sit præg på dagens maratonbane.
Forhindrings kørsel starter i morgen kl. 10:00 på det flotte Kærsgaard ved Brænderup. Der er lagt op til en spændene sportslig dag, med smukke ekvipager og hurtigt kørsel.
[Kilde: Jørgen Konge]
Tilføjet d. 05-07-2003 kl. 17:44 af C Henrik Biering i kategorien Ridesport.

