Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Karin Sallings eventyrlige dag

I det største løb for fireåringer på Klampenborg Galopbane torsdag eftermiddag ejer Karin Salling fra Aarhus både vinderen, Sir Randolph, og tredjehesten, Sir Henry.


Karin Salling kunne næsten ikke finde ordene, da hun tog imod Sir Randolph og jockey Kim Andersen i vindercirklen efter Ernst & Young Dansk Breeders Cup:

»Det er jo helt eventyrligt, Sir Randolph er en fantastisk hest. Mange har fortalt mig, at han ville være bedst af mine to, men jeg troede selv mest på Sir Henry, der dog løb meget ukoncentreret i dag. Han er ikke så stabil. Tænk, at jeg kan være så heldig at have to gode heste,« sagde Karin Salling, der fejrede sejren til 200.000 kroner med et glas champagne.


»Og mon ikke, vi skal have et par glas mere, når vi kommer hjem til Aarhus i aften,« sagde hun med et glimt i øjet.


Han har respekt for mig
Træner Søren Jensen var ikke overrasket over, at det blev Sir Randolph og ikke Sir Henry, som løb med sejren foran norske Buckham.

»Sir Randolph kan hive ekstra resurser frem hele tiden, og det giver sejren i dag,« sagde Søren Jensen.


Jockey Kim Andersen var så glad for sejren, at han var helt oppe og stå i bøjlerne over målstregen:

»Sir Randolph og jeg ved, hvor vi har hinanden. Det betyder meget i dag. Han kan være rigtig dum - især på en løbsdag - og når jeg sætter ham på plads, har han respekt for det,« forklarede Kim Andersen.


Jockey Nicolaj Stott, der red andenhesten Buckham, i stedet for den skadede Fredrik Johansson, var tilfreds med hestens præstation:

»Vi fik et godt løb undervejs, og han gik fint undervejs. Men banen var lidt løs for ham, og det tog lidt tid for ham at komme rigtigt i gang,« fortalte Nicolaj Stott om Buckham, som var favorit i løbet.


Tilføjet d. 03-06-2011 kl. 14:13 af i kategorien Galopsport.
Forsidebillede: Ingen titel af Jean

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider