Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Lund ansat som junior/youngrider manager

Så er DRF’s nye Team Manager i springning for juniorer og ungryttere fundet, og valget faldt på Flemming Lund. Flemming Lund får ansvaret for junior og ungryttere (hest), med start dato 1. august.
Team Manageren skal bl.a. sætte mål og delmål for de unge ryttere, og endvidere b.la.:

• Udtage ekvipager til udvalgte internationale stævner, herunder Nordisk Mesterskab (NM) og Europamesterskab (EM) evt. sammen med relevante eksterne personer.
• Varetage kontakten, kommunikationen og udvikle samarbejdet med ryttere, forældre og daglige trænere.
• Igangsætte og lede træningssamlinger herunder aftale træning med eksterne instruktører.
Flemming Lund har siden 1990 fungeret som manager for Tina og Charlotte Lund, hvilket har båret frugt i form af utallige flotte resultater.
Siden 1998 har Flemming Lund fungeret som direktør for Stutteri Lyngsholm, med daglig pasning og træning af 40 heste, heraf 10 af egne avl, samt ledelse af 5 ansatte.
Flemming Lund har haft management- og projektlederroller på højt niveau i idrættens verden, han har træner/management erfaring fra flere år som professionel træner i den amerikanske fodboldliga for Detroit Lightning og Dallas Tornados. Han har en 14 år lang karriere som professionel fodboldspiller bag sig, med virke i B1903 som start klub, og siden flere udenlandske klubber.
Flemming Lund har spillet 7 junior landskampe, 11 ungdoms landskampe, samt 24 senior landskampe.
Ydermere kan tilføjes et Sjællandsmesterskab som doublemester i badminton, med Lene Køppen som medspiller.
Flemming Lund er gift med Maybritt Lund, og de har sammen døtrene Tina og Charlotte.
Flemming Lund har selv mange idéer og visioner for de unge springrytteres videre udvikling,
så det er et samarbejde, der fra Dansk Ride Forbunds side, bliver set frem mod med positive forventninger og stor optimisme.

Kilde: Dansk Ride Forbund

 


 

Tilføjet d. 04-07-2003 kl. 10:50 af i kategorien Nyheder generelt.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider