Årslevgaardens Rideforening i Brabrand afholder i weekenden den 27.-29. maj deres årlige forårsdressurstævne.
I år har Årslevgaarden gjort endnu mere for at både ryttere og publikum skal få en god stævneoplevelse ved at forbedre banerne, der ligger med udsigt udover den naturskønne og fredede Årslev Engsø. Fra de mange sponsorer er der lækre præmier til de startende i dressurklasserne der går fra LA1 til Prix St. Georg.
For tilskuerne er der både mulighed for at se masser af dressur og på startlisterne kan man bl.a. finde Thomas Lassen der starter med hingstene Uno Don Diego og Prinz K3, Tristan Tucker, Morten Thomsen, Anne Sofie Aaen og mange flere. Derudover har Årslevgaarden sørget for at Paradis Is serverer lækre italienske is fra deres bod på stævnepladsen.
Du kan se resultater fra stævnet hele weekenden her. og mere information på Årslevgaardens hjemmeside her.

