Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Konkurrence og Belgienstur med "Ung i DV"


I løbet af juli og august måned afvikles der ungavlerkonkurrencer i de fleste DV regioner. I reg. 7 (Nordjylland) afvikles konkurrencen i forbindelse med

Følskuet lørdag d. 2. august 2003 på Aalborg Dyrskueplads

Det er sjovt at være med, lige meget om det er første gang, eller om du har været med før. Der er to aldersklasser: 12-17 år og 18-25 år og tre discipliner, du skal igennem: Teori, bedømmelse og oprangering af hopper samt mønstring. Vi mødes ved sekretariatet kl. 9.30.

Du skal selv sørge for at have en hest at mønstre. Det behøver ikke at være en DV-hest og I må gerne være flere om at mønstre samme hest. Tjek www.varmblod.dk under "Ung i Dansk Varmblod" for at se propositionerne. Der står meget mere om, hvad man skal i de enkelte discipliner. Det koster 20,- at deltage, som betales, når vi mødes.

Kom og vind et lækkert DV-underlag
Der er et hvidt DV-underlag til vinderen af hver aldersklasse til en værdi af 339,- kr. Vinderen af hver aldersklasse får også mulighed for at deltage i landsfinalen i forbindelse med Eliteskuet d. 30. – 31. august.

Vil du med til ungavlerkonkurrence i reg. 7, eller har du spørgsmål, skal du kontakte Rikke Carlé på 9812 4835 eller carle@dadlnet.dk. Sidste frist for tilmelding er mandag d. 28. juli.


Bustur til Belgien for alle 17.- 20. juli
Fra d. 17-20. juli 2003 skal Ung i Dansk Varmblod til Belgien til en international konkurrence for ungavlere. Og du kan komme med på turen som tilskuer og supporter for de danske deltagere. Der kører én bus af sted, så det er om at være først til mølle med tilmeldingerne. Du kan læse mere på www.varmblod.dk.

Har du lyst til at komme med, kan du tilmelde dig hurtigst muligt hos:
Jane Bech Jensen på: gaspin@mail.tele.dk eller 75780093 eller 21490066. Her får du også flere oplysninger.


[Kilde: Rikke og Allan Carlé]

 

Tilføjet d. 01-07-2003 kl. 04:30 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Henrik (HN)

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider