Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Horsemanship på Vilhelmsborg 6 august


For udenforstående ligner det trylleri, når en vild og forskræmt hest pludselig bliver blid og rolig uden synlig indvirkning eller magtanvendelse. Når en hest, der foretrækker saltomortaler fremfor at gå i traileren, roligt går op i køretøjet med løs tøjle ved andet forsøg. Men det er simple principper, diskret og præcis kommunikation, der ligger bag de såkaldte hestehviskeres resultater.

Nu er der mulighed for at opleve en af verdens førende indenfor faget, når engelske Kelly Marks gæster Vilhelmsborg National Hestesportscenter , Aarhus og viser sin kunnen den 6. august. Bag arrangementet i Danmark står Maj-Britt M. Carter, Danmarks første eksaminerede træner i Monty Roberts metoden uddannet af Kelly Marks og Monty Roberts.

Arrangementet, der tager udgangspunkt i det praktiske arbejde med 3-4 demonstrationsheste varer ca. 3 timer. Kelly Marks vil fremvise og arbejde med en række problemheste. Hun gennemgår problemerne og giver eksempler på hvordan de løses i praksis. Der arbejdes med en hest med et rideproblem – som for eks. bukker eller stejler. En hest med et håndteringsproblem, der f.eks. sparker ved benløft eller ikke vil klippes. En hest, der ikke vil læsses. Samt en unghest.

Kelly Marks har i mange år arbejdet tæt sammen med Monty Roberts. Siden 1996 har hun forestået hans kursusvirksomhed og dermed været med til at udbrede hans arbejdsmetoder over det meste af verden.

Udover at undervise i Monty Roberts metoden har Kelly Marks grundlagt organisationen "Intelligent Horsemanship", hvis formål det er at samle og formidle de bedste og væsentligste tiltag og ideer indenfor fair horsemanhip. Begrebet horsemanship betyder at træne hesten i overenstemmelse med dens naturlige adfærd. Og at tilrettelægge det rigtige træningsprogram for hesten uanset om det er en elitekonkurrencehest, en børnepony, en væddeløbshest eller skovturshest.

Monty Roberts metoden er baseret på hans studier af den amerikanske vildhest Mustangen, og på mange års erfaring med western- og fuldblodsheste. Kelly Marks, er tidligere springrytter og professionel jockey. Hun har i de sendere år bl.a. studeret og arbejdet med vildhestene i Namibia. Et program om hendes arbejde med de vildtlevende fuldblodsheste kan ses på Animal Planet den 28. juli (Whispering the Wilde).

Yderligere information fås hos Maj-Britt M. Carter på tlf. 86645415 eller på mail majbritt.carter@wanadoo.dk
Billetbestilling tlf. 26686776 fra 30 juni.
Pris: Voksen 250 kr, Under 16 år 175 kr, Ved døren 300 kr.


Har du en vanskelig hest (vil ikke læsses, rides, løfte ben, røres ved eller en rå unghest) som kan benyttes ved arrangementet, kontakt Maj-Britt på tlf. 86645415.


[Kilde: Hanne Christensen / Maj-Britt M. Carter]

 

Tilføjet d. 01-07-2003 kl. 03:37 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Henrik (HN)

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider