Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Udviklingskonsulent til Dansk Ride Forbund

Dansk Ride Forbund søger en udviklingskonsulent med bopæl i Jylland.


Stillingen som udviklingskonsulent er en privilegeret stilling, hvor du får mulighed for at arbejde sammen med nogle af landets mest dedikerede ildsjæle. Du vil være med til at præge udviklingen i ridesporten og vil kunne finde motivation i at støtte forbundets 5000 frivillige i deres arbejde.


Som udviklingskonsulent i Dansk Ride Forbund får du højt motiverede kollegaer men også et netværk af sparringspartnere gennem Danmarks Idræts-Forbunds korps af udviklingskonsulenter.


Udviklingskonsulentens arbejde bliver med udgangspunkt fra en hjemmearbejdsplads og to ugentlige arbejdsdage i Brøndby. Opgaverne vil som udgangspunkt koncentrere sig om:


  • Klubrådgivning omkring foreningsrelaterede spørgsmål og klubdrift
  • Klubbesøg hos primært jyske klubber
  • Vidensdistribution
  • Udviklingsprojekter i henhold til gældende til strategier for forbundet
  • Naturridning og adgang til naturen
  • Miljø i relation til klubdrift
  • Udvikling og implementering af breddeaktiviteter

Dansk Ride Forbund er en meget dynamisk arbejdsplads, så du skal kunne have flere bolde i luften og være fleksibel overfor arbejdsopgaverne og arbejdspladsen. Du skal kunne arbejde selvstændigt og være i stand til at implementere projekter med mange forskellige interessenter. Du er både initiativrig og resultatorienteret. Vi forventer endvidere, at du kan formidle budskaber og skabe begejstring.


Udviklingskonsulentens profil:

  • Basal hestekundskab
  • Kendskab til og gerne erfaringer fra foreningslivet
  • Gerne erfaring fra arbejde i politisk ledede organisationer
  • Uddannelse på min. folkeskolelærer niveau gerne med pædagogisk baggrund

Vi tilbyder en fleksibel og dynamisk arbejdsplads, hvor arbejdsopgaverne er mangfoldige og næsten alle dage byder på nye udfordringer. Lønniveauet er ca. 27.000 kr./mdr. med fri telefon og netadgang. Stillingen er på 37 timer pr. uge, hvoraf en del vil være placeret udenfor normal arbejdstid om aftenen og i weekenderne.


Ansøgninger sendes til Dansk Ride Forbund, att. Tine Andersen på mail ta@rideforbund.dk senest d. 31. maj 2011. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i juni med ansættelse fra 1. august. Eventuelle spørgsmål om stillingen kan rettes til Chefkonsulent Anja Heinsen ah@rideforbund.dk eller 4326 2826.


Tilføjet d. 17-05-2011 kl. 17:55 af i kategorien Nyheder generelt.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider