Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Danmark snupper atter Nations Cup point


En drilsk vandgrav kostede det danske springlandshold podiepladsen til weekendens nations springning i Drammen i Norge.

Det danske spring landshold formåede for andet Nations Cup-stævne i træk at snuppe point. Til weekendens CSIO-stævne i Drammen red landsholdet bestående af Charlotte Lund, Tina Lund, Hans Ley og Torben Frandsen sig til en sjette plads og i alt fire point til den verdens omspændende landsholds-liga Samsung Nations Cup. Det blev stævnets svære vandgrav, der blandt andet fik Torben Frandsens hest til at stoppe, der afgjorde at danskerne ikke kom på sejrspodiet.

- Vi havde ikke de heste med, der springer den form for vandgrave uden at blinke, og det kostede os et par placeringer. Men jeg er tilfreds med, at Tina Lund på hingsten Lanthanid klarede EM-kvalifikationskravet. Og hun blev tilmed den mest vindende kvindelige rytter til stævnet.

Nu er det op til rideforbundet snart at udtage de mange kvalificerede ekvipager Danmark kan stille med til EM i august i Tyskland, fortalte en mellemfornøjet Flemming Lund, der var det danske landsholds chef d´equipé i Drammen og for 14. dage siden i Helsinki. Danmark forsvarede her med sin lune placering i midten af Samsung Nations Cup, der føres af Schweiz.

[Kilde: Peter Bennett, TVForlaget]

 

Tilføjet d. 29-06-2003 kl. 21:01 af i kategorien Ridesport.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider