Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Ryttere budt velkommen på Koldinghus

Fritidsudvalgets formand trak lod om startrækkefølgen til DM i ridebanespringning.


Kolding vil gerne være kendt som en aktiv sportskommune, ikke kun på håndboldområdet - også gerne, når det gælder ridebanespringning. Det forklarede Koldings borgmester Jørn Pedersen, da han bød velkommen til den reception på Koldinghus, som kommunen holdt for deltagerne i DM i ridebanespringning.


Det foregår hos Schou & Skouboe på Tågerup lige ved kommunegrænsen mod Haderslev, men på den rigtige side, som borgmesteren udtrykte det. Dansk Rideforbunds sportschef, Jens Erik Majlund, benyttede også lejligheden til at glæde sig ovet, at Schou & Skouboe har villet påtage sig opgaven med at arrangere DM i år og i 2012 og 2013. Han fremhævede de fantastiske rammer, der er på Tågerup.


Formanden for Kolding Kommunes fritidsudvalg Kjeld Kjeldsen var "lykkens gudinde" og trak lod om startrækkefølgen ved DM for senior, som er den sidste klasse ved det store stævne, hvor der også er mesterskab for U21, U18 og den helt nye klasse Children - børn under 14 år, der rider hest i stedet for pony.

Deltagerne i samtlige fire mesterskaber var inviteret med til receptionen.


Lørdag er der også fremvisning af Schou & Skouboes hingste-program.


Kilde: Pressemeddelelse


Tilføjet d. 07-05-2011 kl. 15:45 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af Jean

Billede
Billede
Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider