Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

DM for islandsheste 20-22 juni!


Gungrende hove, vrinsk og fnys vil fylde luften, når Danmarksmesterskaberne for Islandsheste løber af stablen i Hedeland, Stærkendevej 226 A, 2640 Hedehusene i den kommende weekend - dagene 20 - 22. juni.

Dansk Islandshesteforening og Team Øst afholder mesterskaberne i forskellige discipliner med vægten lagt på gangarterne tølt og pasgang. Det er her de danske deltagere til VM, som afholdes i Herning til sommer bliver fundet.

Der er tilmeldt 132 ryttere, og det bliver ridning i topklasse, lover medarrangør Bente Nordbjerg Nielsen. Hun forudser, at ryttere som Jóhann R. Skúlason fra Nordsjælland, islændingen Gudmundur (Gummi) Björgvinsson fra Midtjylland, og den forsvarende Danmarksmester Chatrine Brusgaard fra Thisted har gode chancer for at snuppe en titel og hermed en plads på det kommende landshold. Men også Dorte Rasmussen fra Skælskør og Samantha Leidesdorff, danskeren i Tyskland, står med stærke odds.

I Islandshestekredse hersker der stor spænding om resultaterne ved DM. Efter DM udtages landsholdet, der skal repræsentere Danmark ved VM. Det afholdes i år i Danmark fra 29. juli til 3. august på Landsskuepladsen i Herning.

[Kilde: Bente Nordbjerg Nielsen]

 

Tilføjet d. 18-06-2003 kl. 13:57 af i kategorien Nyheder generelt.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider