Stutteri Følle Strandgaard, Svanevej 1 i Rønde, holder åbent hus for alle interesserede, lørdag, d. 7. maj 2011 kl. 13.00.
I løbet af eftermiddagen vil de hingste, som stutteriet i samarbejde med Feldballe Hingstecenter stiller til avlstjeneste i 2011, blive præsenteret. Herudover præsenteres ungdyr, årets føl og ikke mindst en række salgsponyer for publikum.
Stutteriet er stolte af derudover at kunne præsentere vores rytter, World Cup-rytteren Ellen Birgitte Farbrot. Hun vil, for første gang i Danmark, fremvise statspræmiehoppen She's Madonna, der, som den eneste danskejede pony nogensinde, har opnået en 4.-plads til Bundeschampionatsfinalen i Warendorf.
"Vi glæder os til vores Åbne Hus og håber, at så mange som muligt vil lægge vejen forbi. Vi har nu i nogle år avlet tyske sportsponyer, hvor vi har brugt noget af det bedste præstationsblod i Europa i avlen. Vi håber derfor, at ponyerne vil falde i gæsternes smag." udtaler ejeren Marie Louise Ebdrup.
Se nærmere om arrangementet her.

