Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Gode råd omkring smitsom abort

Hvis en hoppe i flokken har aborteret, er det vigtigt at man følger op på det ved forsøge at finde årsagen til aborten for at mindske risikoen for smitte der kan forårsage flere aborter, pointerer Faxe Dyrehospital i en artikel på deres hjemmeside.


"Det anbefales til enhver tid på det kraftigste at behandle en aborterende hoppe som potentiel smittefarlig over for andre drægtige hopper. Årsagen til dette er, at hvis aborten er forårsaget af f.eks. virusabort, så indeholder efterbyrd, foster, fostervand, og øvrige sekreter fra hoppen store mængder virus. Det vil sige, at hoppen først i høj grad smitter, når hun har aborteret. Der er en relativ lang inkubationstid (tid fra infektionen optages til der ses tegn på sygdom bl.a. i form af abort), så når aborten er indtruffet er infektionen allerede løbet gennem besætningen for op til flere måneder siden. Infektionen kan så via abortmateriale og den aborterende hoppe nok en gang løbe igennem besætningen og derved risikere videre smitte af andre hopper og muligvis forårsage nye aborter." skrives der.


I kraft af dette bør man derfor isolere hoppen fra resten af flokken, samt desinficere den boks hoppen har været opstaldet i. Derudover anbefales det at isolere hoppen helt, men det er måske ikke altid muligt i forhold til staldforholdene, man kan ved dette sørge for at tage andre forholdsregler. Deruodver er det selvfølgelig vigtigt at kontakte dyrlægen og sende foster og fosterhinder til undersøgelse for ar klarlægge om der er tale om en virus eller smitsomme bakterier. Der kan også være andre årsager til at hoppen aborterer, det er derfor også vigtigt at få denne undersøgt.


Faxe Dyrehospital giver yderligere nogle gode råd til forebyggelse. Det anbefales at hoppen drægtighedsundersøges på ca. dag 70-90 efter ægløsning fordi de fleste spontane aborter indtræffer tidligt i drægtigheden. Derudover er det vigtigt at hoppen er passet med vaccinationer herunder influenza og stivkrampe vaccination årligt,og at den bliver vaccineret ca. en måned inden foling. Et yderligere godt råd er at hoppen vaccineres mod virusabort (herpes virus) i 5. 7. og 9. drægtighedsmånede. Ligeledes anbefales det at alle heste i stalden får denne vaccination.


Faxe Dyrehospital pointerer dog også i deres artikel at noget af det vigtigste for at undgå aborter er at man opretholder god hygiejne istalden,undgår at opstalde ungheste og drægtigehopper sammen, og generelt opstalder drægtige hopper hvor der er mindst mulig udskiftning af heste i stalden.


Kilde: Faxe Dyrehospital


Tilføjet d. 12-04-2011 kl. 09:33 af i kategorien Avl.
Forsidebillede: Ingen titel af Vanesssa

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider