Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Tag til Jysk Rideuge i sommerferien!

Silkeborg Rideklub inviterer til Jysk Rideuge

I uge 29 i sommerferien (14-20 juli) afholder Silkeborg Rideklub det tilbagevendende ridestævne, som løber over en hel uge. VI starter mandag med dressur, og fra torsdag til søndag er der springning. Klasserne er almindelige distriktsklasser, men alle ryttere er velkomne. Ryttere fra Jylland kan starte for deres egen klub.

I dressur har vi fra LA1 helt op til MA1 og i springning går der ULC og op til MA. Så der er rig mulighed for at have både unge og erfarne heste med. Vi har også underholdende klasser, som champagnespringning og holdspringning. Herudover er der den attraktive SIR-Cup med kr. 5.000,- til vinderen. I år er der gjort en stor indsats for at skaffe præmier og sponsorer, så der vil i størstedelen af klasserne være flotte ærespræmier at ride om. Vi kan også tilbyde markedspladsen, hvor et bredt udsnit af de jyske leverandører til ridesporten vil sælge udstyr.

Silkeborg rideklub glæder sig til at se Jer, alle er velkomne – med eller uden hest. Propositionerne kan findes på Silkeborg Rideklub’s hjemmeside www.silkeborg-rideklub.dk.

Overnatningsmuligheder finder du på www.silkeborg.com.

[Kilde: Louise Birkholm]

 

Tilføjet d. 24-05-2003 kl. 11:35 af i kategorien Nyheder generelt.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider