Charlotte og Tina ene om at presse tyskerne
Ved det internationale stævne Goldstadt Cup i Tyskland var Charlotte og Tina Lund lørdag noget nær de eneste udlændinge, der formåede at blande sig i topstriden blandt de mange tyske eliteryttere.
Charlotte havde valgt at lade sin EM-kandidat-hest Monique starte i en 1.50 m klasse for at spare den til søndagens absolutte topfinale. Det samme havde Tina valgt at gøre med den forholdsvis unge, men meget talentfulde Andante. Med en 5 hhv 6 plads var de to piger de eneste udlændinge blandt de første 12 placerede i klassen.
I lørdagens sværeste klasse startede Charlotte derimod på rutinerede Carola og opnåede her en placering som nr. 6, som næstbedste udlænding i felt hvor topstriden også næsten udelukkende var forbeholdt tyske ryttere.
Resultaterne fra stævnet kan følges på stævnets hjemmeside på: www.goldstadtcup.de. Resultaterne af de to ovennævnte klasser findes her og her.
Tilføjet d. 18-05-2003 kl. 12:18 af C Henrik Biering i kategorien Ridesport.

