Konflikter på staldgangen kan blusse op over de mindste ting og hurtigt bryde ud i brændende vrede. Det kan vokse sig så stort, at det i sidste ende kommer til at gå ud over hesten. Læs her, hvordan du får et optimalt klima i din stald og får lukket ned for potentielle konflikter.
Endelig fyraften. Endelig tid til hesten. Hvad der egentlig skulle være en lykkelig tid, ender ofte ulykkeligt, hvis der endnu en gang er dårlig stemning i stalden. Irritationer, skænderier og ærgrelse blusser den ene gang efter den anden op. Faktisk er et vedvarende harmonisk staldmiljø mere en undtagelse end reglen.
Korte, fredelige øjeblikke afbrudt af underliggende eller åbne konflikter er det typiske billede ude i de danske stalde.
Uro på staldgangen kan skyldes flere årsager. F.eks. kan halmstrø på staldgangen få én til at eksplodere, mens andre skændes, fordi nogen har hugget nogle gulerødder, grimer, der ligger og flyder, heste, der har stået for længe på fold en dag, larm og trængsel i ridehallen, eller at springrytterne igen har ladet springmaterialet blive liggende ude.
Oven i det kommer så sladder, brokkeri og rygter, der ofte spredes af en overdjævel eller en lille klike. Miljøet er altså stort set ikke meget anderledes end i skolen eller på jobbet.
Uenighedernes holdeplads
Uroen berører også staldejeren, hvis det f.eks. drejer sig om foderkvalitet, og en af opstalderne f.eks. hemmeligt udtager foderprøver. Den adfærd viser jo, at man er stærkt mistroisk over for staldejeren, og kan efterlade en bitter smag i munden på staldejeren/klubben.
- Det er min erfaring, at det sværeste klientel at tilfredsstille er ryttere og særligt sportsryttere. De har skyhøje ambitioner, vil være med overalt og stræber ofte efter noget højere, som de aldrig når. Og alle andre end dem selv
får skylden, hvis de ikke når til tops.
Læs resten af artiklen om, hvordan man undgår konflikter på staldgangen, på www.ridemagasinet.dk.

