Birgittelyst Rideklub sætter pony-eliten stævne
Man skal ind imellem tage en chance – Det gør Birgittelyst Rideklub lige syd for Viborg i dagene den 16-18 maj 2003 i forbindelse med afviklingen af et Landsstævne for ponyryttere, hvor hele den danske elite er på plads.
Det er første gang i klubbens historie et så omfattende ponystævne i dressur gennemføres, og en særlig projektorganisation ved siden af den siddende bestyrelse, har da også haft travlt det sidste halve år med planlægning og tilrettelæggelse af dette landsstævne.
"Pony-eliten fra hele Danmark vil søge mod den skønne natur og de flotte rammer i og omkring Birgittelyst i Bededagsferien, og vi forventer op til 1000 ryttere, forældre, officials og tilskuere over tre dage," udtaler Bo Henriksen og Ole S. Nielsen som begge er stævnekoordinatorer før, under og efter landsstævnet.
Mange af klubbens medlemmer og ikke mindst sponsorer har støttet særdeles flot op omkring Birgittelyst Rideklub, og alle ser nu frem til at afvikle et landsstævne for ponyer i dressur med deltagelse fra hele den danske elite.
Kontaktpersoner for stævnet er:
Bo Henriksen, 28 10 10 98, email: bo@digisource.dk
Ole S. Nielsen, 86 60 31 39, email: bille@horesta.dk
Tilføjet d. 13-05-2003 kl. 23:25 af C Henrik Biering i kategorien Nyheder generelt.

