En hest må hverken være for tyk eller for tynd - begge dele er naturligvis afgørende for dens helbred. Men den store forskel på hesteracerne kan gøre det svært at vurdere hestens kropsvægt. Her får du en vejledning i, hvordan du kan se, om en hest er underernæret eller velfærdsfed.
Når en fjordhest ser lidt buttet ud, gør det ikke noget. Men hvis en araber gør det, trænger den alvorligt til en slankekur. Der er nemlig stor forskel på, hvordan de forskellige hesteracer er bygget, og derfor også på, hvor
meget kropsfedt der kan accepteres på en normal hest.
Så det er nyttesløst at generalisere om hestens vægt.
- Koldblodsheste har en buttet bagpart og runde former fra naturens side. Det har intet med overvægt at gøre, men mere med avlens racestandarder at gøre. De blev nemlig oprindelig brugt som arbejdsheste, der skulle kunne trække tunge vogne og klatre i uvejsomt terræn, og har derfor brug for en bred hals til at trække med og en kort ryg og en god bagpart til kraftoverførsel. Så det er helt okay, at de er mere kvadratiske end for eksempel varmblodshestene, forklarer agronom Lisbeth Gudik-Sørensen, som dog understreger, at kropsbygning ikke må blive en undskyldning for at lade hesten blive for tyk.
Sådan vurderes hestens huld
Når man vurderer hesten, taler man om dens huld - frem for vægt. Hestens huld betyder dens fedningsgrad. Og man kan altså ikke uden videre sammenligne hestene på tværs af racer og størrelser.
Til at vurdere hestens huld/fedningsgrad bruger man en model, der kaldes Body Condition Score (BCS). Det er en skala, hvorved man vurderer hestens fedtlag seks forskellige steder på kroppen for at kunne lave en vurdering af, hvordan vægten passer til hestens figur.
Det er også den skala, som bliver brugt i forbindelse med dyreværnssager med fejlernærede heste. Den mest anvendte er skalaen fra den amerikanske hestedyrlægeforening (AAEP), som meget detaljeret kommer ind på de kritiske fedtdepoter.
Læs resten af artiklen om at vurdere hestens huld på www.ridemagasinet.dk.
