Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Dansk debutant 2. i Grand Prix

Ved weekendens tostjernede internationale stævne på Vilhelmsborg, arrangeret af Danish Derby Horse Shows, blev det til en utrolig flot international debut til danske Lise Lundkvist og hesten Cazall.


Weekendens flotteste resultat blev uden tvivl leveret af danske Lise Lundkvist på DV-vallakken Cazall (e. Carano/Legaat/Garant opdrættet af Stald Lundby). I deres debut på internationalt niveau, blev det til en uhørt flot 2. plads i søndagens Grand Prix-klasse.
Parret blev kun slået af den svenske toprytter Sofia Kroon på Rolex. De to ryttere var de eneste fejlfri i omspringningen, hvor hollandske Danny J. Schaper og Willow var hurtigst, men måtte indkassere 4 fejl for et nedslag og dermed tage til takke med 3. pladsen.
Engelske George Whitaker tog sig af 4. pladsen på Carnival Path foran unge danske Isabel Jasmin Kristoffersen på Gørklintgårds Lake Placid (DV e. Lanciano/Ferro/Leandro opdrættet af Jørgen Ravn).


George Whitaker vandt søndag den første afdeling af Medium Round Final på hesten Tubana foran Danny J. Schaper på Von Dutch og sin bror, Will Whitaker på Foniks som besatte hhv. 2. og 3. pladsen.
Rikke Haastrup Pedersen og Casana (DV e. Carano/Calido I/Grundyman XX opdrættet af Betina Vagner) var bedste danske ekvipage i klassen med en 4. plads.


Anden afdeling af Medium Round Final blev vundet af danske Jennifer Fogh Pedersen på Vos de la Loi (KWPN e. Hors la Loi II/Damiro) foran svenske Annika Gustafsson på Cool Hill foran danske Dennis Steffenauer på Caliro.


I Small Round Finalen kunne danske Karina Truelsen ride sejren hjem på hoppen Quinnie Skou (DV e. Quinar/Cajus/Castro opdrættet af Bente og Karsten Skou Olesen) foran George Whitaker på Willetton og Camilla Enemark på Umani (KWPN e. French Buffet XX/Zep) på hhv. 2. og 3. pladsen.


Lørdag eftermiddag blev Youngsterfinalen afviklet med hollandsk sejr til følge. Michael Greeve satte konkurrenterne til vægs på Zaretino. Andenpladsen besatte igen hollandske Danny J. Schaper på Adios, mens tredjepladsen blev dansk idet Kasper H. Hansen red den 6-årige hannoveranervallak Game (e. Go On Top/Matcho AA) lidt over et sekund hurtigere i omspringningen end tyske Christoph Lanske på Callboy.
Den i DV kårede hingst Bøgegårdens Graf's Stakkato (Hann. e. Graf Top/Stakkato/Prestige Pilot) sluttede under Jesper Meyenburg på klassens 5. plads.


Se alle stævnets resultater i dette link


 

Tilføjet d. 14-02-2011 kl. 13:59 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af Flo

Billede




Seneste relaterede nyheder
25-04-19 Ryttere med internationale starter
14-02-19 Ryttere til start internationalt
06-02-19 Ryttere til start internationalt
24-02-17 Rider du internationalt? - Måske er din hjelm ikke godkendt
16-01-17 Skal du starte internationale stævner?
09-06-16 Internationalt militarystævne i Kalundborg
05-12-11 Twomey vandt Top 10 finale
12-02-11 Gratis entré på Vilhelmsborg denne weekend
11-02-11 Internationalt stævne på Vilhelmsborg skudt i gang
02-02-11 Stadig åbent for tilmelding til ponylandsstævne på Vilhelmsborg


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider