Equipage har besøgt nogle af de mest hårdføre heste i verden, kabardinerne, som bor i bjergene i det krigshærgede og golde Kaukasus, hvor temperaturerne kan svinge mellem plus 20 grader og minus 40 grader.
Klokken er fire om morgenen i Naltjik, hovedstaden i den russiske republik Kabardino-Balkarien. Foran vores hotel i mørket ankommer vores guide Zalim.
- Dobrij denj (god morgen)! Uden russisk kan man ikke klare sig her. Vi klemmer os sammen i den lille jeep og får at vide, at vi er heldige. Meget heldige! Der har været fred i regionen de seneste uger, men der kan opstå krigshandlinger når som helst. Der er både tjetjenske rebeller og russiske regeringstropper i området. De er bare ikke til at få øje på.
Med den formaning bumper vi af sted over stok og sten i jeepen opad mod et bjergplateau et par tusinde meter over havets overflade, hvor der går 155 af de sjældne og ekstremt hårdføre kabardinerheste.
I horisonten glinser Elbrus' gletsjere. Gudernes trone kalder man bjerget, der med sine 5642 meter er Kaukasus' højeste.
Det er her, vi langt væk fra den larmende og ildelugtende by finder nogle af verdens mest hårdføre heste, nemlig de kaukasiske heste. Da vi når op på bjergplateauet, kan vi se, at hestene er spredt ud over et enormt område.
Nogle dyr græsser, andre døser i morgendisen. Føl ligger i det fugtige græs. De lever alle frit i bjergene fra maj til september.
I den periode vogtes de af hestehyrder og hestehyrdehunde. Hundenes ører er kuperede, så der ikke er nogen rovdyr, der bider i dem, for ulve og bjørne står på lur hver aften for at snuppe et føl eller en hest.
Trods beskyttelsen fra hingste, hunde og hyrdernes geværer, så sker det jævnligt, at rovdyrene har held med at dræbe en hest i flokken.
Igen og igen finder vi rester af heste rundt om i bjergene.
Hestene drives
Vi hilser på de to hestehyrder, der i månedsvis lever sammen med flokken og driver med den.
Afslappet traver vi alle af sted ud for at finde hesteflokken. Mændenes råb gjalder, og hestene øger deres trav. Og pludselig står vi midt i den store spredte flok, og de gjaldene mænd og gøende hyrdehunde får flokken i bevægelse.
Den fascinerende lyd af over 600 hove, der tordner henover græssletten, ringer i ørene på os. Så står solen op over bjergkammen, og floden foran os sender sit glitrende skær lige i øjnene på os.
Et gyldent lys strejfer hestene, får deres pels til at glimte og oplyser grønne bakker og stejle kløfter.
Læs resten af reportagen fra Kaukasus på www.ridemagasinet.dk.
