Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Uro på serverfarmen

Det skulle ikke gå stille af, da Lando gjorde sin entré på Heste-Nettets serverfarm

Kort efter at Lando var installeret på serverfarmen hos Jay.Net fik Heste-Nettets gamle server, Cavan, et alvorligt nedbrud. Hele 2 af Cavans tre harddiske viste sig at have defekt. Efter flere forsøg viste det sig umuligt at genskabe alle data hos Cavan.

Samtidig var den natlige backup blevet suspenderet de sidste to nætter på grund af arbejdet med den ændrede opsætning af Cavan. Derfor er der desværre gået mere end 2 dages indlæg, annoncer, registreringer m.m. tabt - udover selve nedetiden. I samme tidsrum har det været umuligt for os at arbejde på alle de øvrige integrationsproblemer, der er opdaget og beskrevet tidligere. Det beklager vi meget overfor alle jer brugere og takker for jeres tålmodighed med os.

Vi arbejder fortsat på at løse problemerne efter nedbruddet. Det bliver derfor nødvendigt at lukke Heste-Nettet ned i en del nattetimer i denne weekend. Det kan muligvis også blive nødvendigt at lukke kortvarigt på mandag i forbindelse med udskiftning af Cavans harddiske, men vi håber dog at vi her vil kunne lade Lando overtage Cavans del af arbejdet uden at det bemærkes. Vi vil opdatere denne nyhed, når vi ved mere.

Når Lando er færdigkonfigureret og Cavan reinstalleret med opdateret software skulle vi kunne undgå lignende "katastrofer" i fremtiden. Vi vil så på få minutter kunne flytte hele Heste-Nettet til én af serverne, hvis den anden skulle få problemer.

Vi ønsker alle Heste-Nettets brugere god weekend og håber på godt vejr, så I kan nyde alle jeres rigtige heste, mens Heste-Nettets teknikere arbejder videre med at træne Cavan og Lando i Pas de Deux.

 

Tilføjet d. 10-05-2003 kl. 01:47 af i kategorien Nyt fra Heste-Nettet.dk.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider