Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Når gudernes heste konkurrerer på is

Istölt hedder disciplinen, hvor islandske heste viser deres utrolige evner på spejlglat is.


Der rides i heats med fire-fem ryttere i hvert, og der konkurreres i tre opgavedele: Arbejdstölt, arbejdstölt med øgning på langsiderne og beauty-tölt, hvoraf arbejdstölten med øgning nok er den mest actionprægede af de tre.


Billede

Foto: JP-Photo.dk


Alle 1200 billetter var udsolgt i Iscenter Nord i Frederikshavn, da foreningen Istölt Frederikshavn lørdag slog dørene op for et show, der er det eneste af sin art her i landet.


90 ryttere på islandske heste fra Danmark, Sverige, Norge, Tyskland, Finland, Schweiz og Island leverede et forrygende show, der imponerede det talstærke publikum, der også var repræsenteret af hestefolk, der ikke beskæftiger sig med den islandske hest til hverdag, men som ikke vil gå glip af det smukke syn, det er, når de små stærke heste giver sig 100% på isen.


Jóhann Skulason på Höfði frá Snjallsteinshöfða 2 red en sikker sejr hjem i A-finalen, og blev hyldet af et publikum, der bestemt ikke var uenige med dommerne.


Billede

En koncentreret vinder på æresrunde i højt tempo.

Foto: JP-Photo.dk


Det var kun andet år i træk, at der blev afholdt istölt i Frederikshavn, men succesen har været så stor, at der allerede nu er planer om at gentage det næste år.


Aftenen bød også på hingsteshow, hvor Joánis í Heygardinum på Marel frá Feti løb med en sikker sejr.


Billede

Joánis í Heygardinum på smukke Marel frá Feti

Foto: JP-Photo.dk


Resultatlister 2011 følger


Tilføjet d. 07-02-2011 kl. 23:32 af i kategorien Islandshest.
Forsidebillede: Ingen titel af Jean

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider