Rester efter sukkerroeproduktionen er guf for din hest. Læs, hvorfor sukkerroeaffald er perfekt at give hesten, og hvordan du tilbereder roemåltidet for din hest.
Foderroer er en typisk dansk afgrøde, som i århundreder er blevet givet som foder til kvæg og heste. Det er uden sammenligning den mest udbyttestabile og højtydende foderafgrøde til tempererede områder som Danmark. Både rod og bladmasse kan udnyttes, og det er særligt til vinterfodring af køer, at roerne anvendes. Men du kan også med fordel fodre din hest med roer.
Man kan give hesten roer på mange forskellige måder. Den nemmeste er ved at købe hele roer i foderstofbutikken eller direkte hos gårdmænd, der dyrker roer. Man skal vaske roerne, så de er fri for jord, og kan så give dem direkte til hestene. Heste kan få timer til at gå med at gnaske på roerne, der i konsistens er lidt som gulerødder, men langt mere rige på sukker. Næsten 70% af tørstoffet i roer er sukker, så foderroer er et usædvanligt energirigt og letfordøjeligt foder.
Snittede sukkerroer
Roepiller kaldes også for pulpetter og er den fiberfraktion, der er tilbage ved produktion af sukker. Fibrene presses i piller og tørres. Nogle piller tilsættes lidt melasse og kaldes så for kosetter, men de handles ikke så meget, fordi de afsættes til kvægbønder. De produceres ved, at sukkerroeaffaldet snittes, og det såkaldte roesfat med det høje sukkerindhold bliver ved opvarmning kogt fra kødet. Tilovers bliver den vandfattige roesnittemasse.
Den har et højt indhold af træstof og pektin, men indeholder ikke meget hverken protein eller sukker. Ved roepillerne ligger sukkerindholdet noget højere, da de typisk sødes med melasse. Den klæbrige, søde sirup er ikke alene velsmagende for hestene, men uden melassen vil pillerne ganske enkelt ikke hænge så godt sammen og dermed smuldre.
Læs resten af artiklen om roer og roepiller på www.ridemagasinet.dk.
