Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Legenden Caretino er død

Den mest betydningsfulde søn af århundredeshingsten Caletto II, fik fred lørdag den 22. januar. Caretino blev 28 år gammel.


Caretino blev født i 1983 hos Lothar Völz i holstenske Wöhrden. Faderen Caletto II var fløjhingst i Holsten i 1980 og trods det, at han blot fik 3-4 avlssæsoner før han døde ved en ulykke, satte han sit uvurderlige præg på den holstenske avl og betragtes i dag som en af de vigtigste hingste i den moderne springhesteavl.
Moderen Isidor var en datter af Metellus og tog udspring i den holstenske stamme 826.


Caretino blev uddannet til sportens højeste niveau af danske Bo Kristoffersen som på det tidspunkt var ansat af holstenerforbundet der også har ejet Caretino fra hans kåring til hans død.
Under Kristoffersen repræsenterede Caretino flere gange Danmark ved internationale stævner og i flere nationsspringninger. Sammen kunne de ifølge holstenerforbundet ride over 40 placeringer i S-klasser hjem. Efter succeserne med Kristoffersen rykkede Caretino videre til tyske Ludger Beerbaum indtil han overgik helt til avlen.


De seneste år har Caretino været en af de mest populære hingste i holstenerforbundet. Faktisk har han været så populær, at man fra forbundets side bestemte i lighed med hingstene Corrado I, Cassini I og Contender, at begrænse brugen af ham til kun at omfatte holstenerhopper og med visse andre restriktioner.


På verdensranglisten over springhingste indtager Caretino i øjeblikket 4. pladsen. Til hans bedste afkom hører uden tvivl amerikanske Richard Spooners Cristallo (Caretino/Cicero), Casall La Silla (Caretino/Lavall I) under Rolf-Göran Bengtsson, Olea (Caretino/Landmeister) under Emilie Bicocchi, Chika's Way (Caretino/Lord) under Janne-Friederikke Meyer, Chupa Chup under Bernado Alves, Chianti La Silla (Caretino/Capitol I) under Rolf-Göran Bengtsson, Caretano (Caretino/Reichsgraf) under Jos Lansink osv. osv.

I Danmark er Caretino mest kendt for afkommene Charett Ask under Lars Petersen og Catwalk under Michael Aabo.


Caretinos evner var dog aldrig begrænset til springningen og mange af hans afkom har haft succesfulde karrierer i dressursporten, bl.a. Cockney (Caretino/Corso) under Nadine Capellmann og Harmony's Coolio (Caretino/Lantaan) under Susan Jaccoma og som morfar til danske Jeanette Sunds Aquino (Akinos/Caretino).


Caretino blev også far til et utal af betydningsfulde sønner, bl.a. Caretano, Caretello B, Caridor, Casall La Silla, Cesano II, Conway II, Tannehof's Cheenook og Carpaccio.
De to sidstnævnte sønner har også givet utallige velgående afkom med en særlig begavelse for dressur.


Ved efterårets hingstekåring i Holsten blev den utroligt velspringende søn af Caretino med katalognummer 16 Conrato (Caretino/Quinar/Corofino I) kåret og præmieret og står nu avlerne til rådighed hos holstenerforbundet som dermed tilbyder hele 7 afkom efter Caretino; Carpaccio, Casall La Silla, Cesano II, Carentan, Cachas, Conway II og Conrato.


Tilføjet d. 24-01-2011 kl. 14:08 af i kategorien Avl.
Forsidebillede: Ingen titel af Flo

Billede




Seneste relaterede nyheder
03-11-11 Rolf-Göran vandt i Lyon
30-11-09 Casall og Bengtsson er flyvende


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider