Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Danmark vært for Nordisk Mesterskab i Military 2011

Den 7. - 10. juli 2011 skal Danmark være vært for nordisk mesterskab i militaryfor ponyer, juniorer, ungryttere og seniorer. Mesterskabsstævnet afholdes af Sportsrideklubben med dressur, springning, opstaldning og hesteeftersyn i Bernstorffsparkens smukke omgivelser, mens terrænridtet afvikles i Gilleleje på Kirkehavegård, hvor der til mesterskabet bliver anlagt en splinterny terrænbane.


Dansk dominans skal forsvares

I Bernstorffsparken og på Kirkehavegård bliver der nogle særdeles flotte resultater at forsvare for de danske militaryryttere. Til NM i 2010 i Finland løb Danmark nemlig med guldet i to ud af tre holdmesterskaber og alle individuelle mesterskaber. 120 af nordens allerbedste militaryryttere forventes til start ved mesterskabet Konkurrencen bliver uden tvivl både spændende og tæt - fra dressuren den første dag, over den udfordrende terrænbane og til den afgørende ridebanespringning søndag eftermiddag.


Glæde, kvalitet, fairness

Organisationskomiteen er allerede godt i gang med at planlægge alle detaljer omkring mesterskabsstævnet, og ambitionerne er høje. Stævnet skal kendetegnes ved især tre ting: glæden ved sporten, en høj stævnekvalitet og fairness - overfor såvel konkurrenter såvel som heste.


Succes og opbakning går hånd i hånd

Et militarystævne som NM kan kun gennemføres med velvilje fra sponsorer og ikke mindst en stor skare af frivillige og kompetente hjælpere. Det er stævneledelsens håb, at mange hjælpere og sponsorer vil bakke op om mesterskabet og dermed få en fantastisk oplevelse med verdens mest alsidige ridesportsdisciplin.


Erfaren stævneledelse

NM 2011 bliver arrangeret og ledet af Event Director Anne-Mette Binder. De øvrige medlemmer af stævneledelsen er Frank Sæbø Hansen, Christian Struck, fra Sportsrideklubben Jakob Leth og Anne Badstue, samt Louise Plaun fra Dansk Ride Forbunds militaryudvalg.


Få mere information om Nordisk Mesterskab 2011 på: www.nordic-eventing.dk, hvor der også er link til stævnets facebook-side.

Kilde: Pressemeddelelse


Tilføjet d. 04-12-2010 kl. 10:43 af i kategorien Ridesport.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider