Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Parzival tilbage med stil

Hollandske Adelinde Cornelissen og Jerich Parzival var uheldige ved VM i Kentucky, hvor de måtte udgå efter at Parzival (KWPN e. Jazz/Ulft) havde bidt sig i tungen.

Nu har ekvipagen meldt sig tilbage igen og det åbenbart i storform ved stævnet i Stockholm, hvor de vandt Grand Prix-klassen med 78,213% i behagelig afstand til landsmanden Anky van Grunsven på IPS Painted Black (KWPN e. Gribaldi/Ferro) som sluttede med 73,489% altså knap 5% lavere end Cornelissen og Parzival.


Den tyske landsholdsrytter Matthias Alexander Rath og Sterntaler Unicef (Old. e. Sion/Manstein) sluttede på klassens tredjeplads med 71,745% foran Edward Gal på Interfloor Next One (KWPN e. Jazz/Le Mexico) som red til 70,979%.


Danske Sune Hansen var Danmarks eneste tobenede repræsentant på hingsten Blue Hors Romanov (Old. e. Rohdiamant/Grundstein II). De to red hæderlige 67,149% hjem i det stærke selskab, hvilket rakte til plads nummer 9 i klassen.

Svensk redet men dansk opdrættet er den 15-årige Leo af Magnushøj (DV e. Rohdiamant/Leonardo II/Flamingo opdrættet af Stutteri Magnushøj) som med 67,872% sluttede som nummer 7 under den talentfulde rytter Nina Hoffmann.

Solos Carex-sønnen Watermill Scandic H.B.C sluttede under svenske Patrick Kittel på en 5. plads med 69,532%.


Grand Prix Kür World Cup kvalifikation løber af stablen i Stockholm i morgen kl. 13.15 og det kan nydes på Svensk TV1 fra kl. 14.30-16.00.


 

Tilføjet d. 28-11-2010 kl. 03:07 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af Flo

Billede




Seneste relaterede nyheder
15-03-17 Parzival’s afsked fra sporten
30-11-15 Glock's Flirt og Minderhoud vinder i Stockholm
18-11-15 Come back til Parzival
13-03-12 Se eller gense Gal og Romanov
11-03-12 Overlegen sejr til Romanov og Gal
04-02-12 Parzival er Årets KWPN Hest 2011
20-01-12 Adelinde og Parzival i topform
05-01-12 Ny GP-hest til Adelinde
29-12-11 Adelinde vandt Grand Prix Kür med 85,325 %
20-11-11 Adelinde Cornelissen er Årets rytter 2011


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider