Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Anna Thygesen åbner Hesteliv 2010

- Jeg har, lige siden jeg var en lille pige, været dybt fascineret af heste og elsker at ride, forklarer mediepersonligheden Anna Thygesen, der er den første af en stribe hestepersonligheder, der giver opvisning eller holder foredrag til den nye store hestemesse Hesteliv 2010 i FrederiksborgCentret i Hillerød fra en 19.-21. november.


Anna Thygesen blev landskendt både i og udenfor ridekredse, da TV2 byggede en programserie op omkring hendes ridt på Island med 5 kendte veninder. En årlig tur hun for øvrigt fortsat arrangerer for sine ridende veninder.


- Ridning er noget ganske specielt, men det er ikke det jeg vil tale om, når jeg holder foredrag til Hesteliv 2010. Jeg er slet ikke dygtig nok rytter til at lære andre hvordan de skal gøre når de rider, siger Anna Thygesen med et smil.


- Jeg vil tale om hvordan man kan organisere sin hverdag og indholdet i pengepungen således at man både kan have tid til hesten, familien og jobbet.


Anna Thygesen kan ikke forestille sig et liv uden heste.


- Jeg synes det er charmerende, at man har med et levende væsen at gøre. Det gør det udfordrende og meget specialt i forhold til alle andre hobbyer.


Foruden Anna Thygesen kan man til Hesteliv 2010 møde verdensmesteren i speedpas Tania Højvang Olsen, performance-coach Rasmus Bagger, vm-deltager Rikke Laumann og mange andre.


Se hele programmet på www.hestemesse.dk.


Book billetter til Anna T´s foredrag HER!


 

Tilføjet d. 14-11-2010 kl. 23:38 af i kategorien Nyheder generelt.

Billede
Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider