Rigtig mange deltog i Brenderups store forårskonkurrence, hvor tre heldige ryttere kunne vinde et todages træningsophold hos den tidligere verdensmester i ridebanespringning, Jos Lansink.
De tre heldige ryttere var Thomas Dørk Olesen fra Holstebro, Rikke Lindhardt Jacobsen fra Tølløse samt Peter Mandrup Nielsen fra Broby på Fyn. Alle tre ryttere stod klar og fulde af forventninger i Kastrup lufthavn en tidlig mandag morgen i oktober. De glædede sig til at komme ned og møde Jos, se hans træningsstald og ikke mindst til at få undervisning af den kompetente rytter, der netop var hjemkommet fra VM i Kentucky med en bronzemedalje i bagagen, vundet i holdspringningen med sit belgiske hold.
?Det blev en uforglemmelig tur for de tre ryttere, som på Jos' Grand Prix-heste fik en masse tips til deres ridning - der blev arbejdet en hel masse med opvarmningen og grundridningen inden træningen over forhindringerne begyndte.
Da forhindringerne skulle forceres, blev der lagt meget vægt på korrekt tilridning til forhindringerne og ikke mindst korrekt ridning efter forhindringerne, så man får en optimal tur rundt på banen.????
Rytterne havde slet ikke lyst til at tage med hjem, da de tirsdag eftermiddag skulle sige farvel til Jos og hans team - og måske kan en af rytterne vende tilbage til Jos på et senere tidspunkt. Thomas gjorde nemlig så godt et indtryk på Jos, at de udvekslede telefonnumre inden afrejsen. Jos er er altid på udkig efter dygtige ryttere, som kan hjælpe med den daglige træning af hans mange heste.
Kilde: Pressemeddelelse

