Tilskuere og deltagere blev evakueret, da der opstod brand under et ridestævne på Rankegård i Baaring ved Middelfart.
Ingen mennesker kom til skade, men fem heste måtte lade livet, da der udbrød en brand under et ridestævne på Rankegård i Baaring ved Middelfart.
Branden opstod af ukendte årsager og bredte sig til i to bygninger.
I den ene omkom hestene. Den anden var fyldt med halm og brænder stadig, oplyser Fyns Politi.
»Der var mange børn til stede, og vi har samlet tilskuere og deltagere til en mulig debriefing«, siger vagtchef Jesper Pedersen.
ritzau

