Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Tre generationer i Jessens Rideudstyr

Kolding virksomheden Jessens Rideudstyr er i færd med at køre 3. generation i stilling til at overtage driften af virksomheden.


Ib Jessen ApS begyndte som produktforretning, men i 1964 fik man forhandlingen af hollandske hestesko, hvilket senere er blevet hovedindtægtskilden. Senere hen udvidede man til også at sælge rideudstyr til både hest og rytter, under navnet Jessens Rideudstyr. I dag er det fortsat enken efter Ib Jessen, Lillian Jessen, der er direktør for virksomheden, mens hendes to sønner, Mogens og Ernst, i mange år har taget sig af den daglige drift. Ernst som leder af Ib Jessen ApS, og Mogens som leder af Jessens Rideudstyr. Lillian Jessen, som i dag er over 80 år, har stadig sin daglige gang i virksomheden, og går både i banken og på posthuset for virksomheden.


Nu begynder Ernst Jessens sønner så at tage over. Thomas (23 år) har allerede været ansat i firmaet i 2 år, og har overtaget ledelsen af Jessens Rideudstyr efter sin onkel, som for nyligt er gået på efterløn. Thomas' bror, Kasper (25 år), begynder d. 1. november som ansvarlig for økonomien i virksomheden, efter han har endt sin elev-uddannelse i HTH Køkkencenter Kolding. Ernst Jessen vil fortsat blive i virksomheden nogle år endnu, men vil langsomt lade sine to sønner overtage ansvaret.


Virksomheden har de seneste år været inde i en rivende udvikling. Ib Jessen ApS var i forvejen hovedleverandør af både værktøj og hestesko til danske beslagsmede, og i 2009 overtog virksomheden så P.P. Plast, så man i dag sælger plastik-hestesko og såler til Europa, Australien og USA. Samtidig er Jessens Rideudstyr en af Sydjyllands største rideudstyrsbutikker.


Kilde: Pressemeddelse


Tilføjet d. 06-11-2010 kl. 13:55 af i kategorien Produktnyt.





Seneste relaterede nyheder
24-10-10 Søndagens vindere
24-10-10 Konkurrence vindere Lørdag
22-10-10 Produktnyheder og vinderchancer


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider